Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Cytologi
Flashcards over læringsmålene i Cytologidelen af Cytologi og Almen Histologi
| Question | Answer |
|---|---|
| Hvor mange og hvilke faser kan energiproduktion fra fødevarer inddeles i? | 3 faser: 1. Fra polymer til monomer. Sker i tarmen 2. Fra Monomer til Acetyl-CoA. Sker ved glykolysen i cytoplasmaen eller i fedtsyreoxidation i mitochondierne. 3. Fra Acetyl-CoA til ATP. Oxidativ fosforylering i mitochondrierne. |
| Hvad er nettoudbyttet af glukolysen (uden ilt)? | Glukose nedbrydes (v. oxidation)til to pyruvat molekyler under dannelsen af 2 ATP og 2 NADH. |
| Hvad er nettoudbyttet af glukolysen (med ilt)? | Under aerobe forhold oxideres pyruvaten (og fedt) af pyruvate dehydrogenase complexet i matrix i mitochondrierne til: 1 COs (spildprodukt), 1 NADH og 1 Acetyl-CoA (som energien er bundet i). |
| Hvorfor sker nedbrydelsen/oxidationen af glukosen i mange små trin? | Nedbrydelsen/oxidationen sker i mange små trin for at cellen bedre kan udnytte energien, der på den måde bliver opbevaret i transport molekyler i stedet for at det hele bliver udløst som varme |
| Hvor foregår glykolysen? | Glykolysen sker i cytosolen i de fleste celler. |
| Er glykolysen den primære kilde til ATP? | Glykolysen er et forstadie til den egentlige ATP produktion, da den store mængde ATP dannes i mitochondrierne under oxidativ fosforylering (ved O2 forbrug). Men under anaerobe forhold er glykolysen den primære ATP kilde. |
| Hvilken ligehed er der mellem glykolyse under aerobe og anaerobe forhold? | Selvom der ikke er ilt tilstede oxideres glukosen stadig ved fjernelse af e- fra C. E- fjernes af NAD+ -> NADH. Noget af energien bruges på at syntetisere ATP fra ADP og P (P kommer fra glukosen), resten gemmes i elektronerne i NADH |
| Kende udgangspunktet (glukose), fruktose 1,6-biphosphat, glyceraldehyd 3-fosfat samt produkterne pyruvat, ATP og NADH og princip i aerob glykolyse. | 1. Et glukose molekyle phosphoryleres af to ATP molekyler og bliver til fructose 1,6-biphosphate. 2. Fructose 1,6-biphosphate kløves til to glyceraldehyde 3-phosphate. 3. Nu syntetiseres 2 NADH udfra NAD+ og 4 ATP udfra ADP og produktet er 2 pyruvat. |
| Kende princippet i anaerob glykolyse | Gæring er en energigivende reaktion der sker under anaerobe forhold. Det er pyruvatens videre skæbne efter glykolysen. Gæring gør det muligt at danne ATP uden O2. |
| Kende udgangspunkt (pyruvat) og produkterne (laktat,/ethanol + CO2, ATP) i anaerob glykolyse | Under anaerobe forhold, ex. i musklerne, omdannes pyruvaten i mitochondrierne til lactat under omdannelsen af 2 NADH -> 2 NAD+. Dette er en energigivende reaktion, men med mindre udbytte end ved fuldstændig oxidation. |
| Hvad er nettoudbyttet af anaerob glykolyse i en gærcelle? | I en gærcelle vil pyruvat omdannes til 2 CO2 og 2 ethanol mens to NADH + 2 H+ regenereres til 2 NAD+ |
| Hvor foregår fedtsyreoxidation? | I mitokondriet |
| hvilke produkter i fedtsyrecyklus er elektronbærere? | NADH og FADH2 |
| Overblik over fedtsyreoxidationen, samt udgangspunkt (fedtsyre) og produkter (acetyl-CoA, NADH, FADH2) samt princip. | Fedtsyre omdannes til acetyl-CoA. I hver cyklus fraspaltes 2 C, der dannes 1 Acetyl-CoA + 1 NADH + 1 FADH2 Både fedtsyrer og pyruvat (fra glykolysen) omdannes til Acetyl-CoA. Det meste energi er altså bundet i Acetyl-CoA, og kun lidt i ATP og NADH. |
| Hvilke energigivende reaktioner ender i mitokondrierne? | Nogle aminosyrer går også ind i mitokondrierne og bliver til Acetyl-CoA eller et andet intermediat der kan indgå i citronsyrecyklus. Det er altså i mitochondrierne alle energigivende reaktioner ender, både fra nedbrydning af sukker, fedt og proteiner |
| Kende de overordnede principper i citronsyrecyklus | Citronsyrecyklus er (sammen med elektron-transport kæden) den centrale energi givende del af den aerobe oxidation. I cyklus dannes mange NADH ved oxidering af acetyl-CoA til CO2 |
| Kende principperne i citronsyrecyklus (mere detaljeret) | Det er C atomerne i acetyl-CoA der oxideres. Resultatet bliver CO2 og en energirig elektron i form af NADH. CO2 udskilles som et spildprodukt, mens NADH går til elektrontransportkæden. I enden af kæden kombineres elektronen med O2 og danner vand |
| Har Citronsyrecyklus brug for ilt? | Citronsyreclyklussen forbruger altså ikke selv ilt men det er stadig nødvendigt da det skal ”af med” H og danne NAD+ der skal bruges i cyklussen og er nødvendigt for at cyklussen kan fortsætte |
| Kende udgangspunkt (oxaloacetat+pyruvat/acetyl-CoA) for citroncyrecyklus | Alle carbon fra acetyl-CoA omdannes til CO2 mens selve acetyl gruppen sammen med oxaloacetat danner citrat. Herefter oxideres citrat og producerer derved energi-rige transportmolekyler. Der produceres NADH fra NAD+, FADH2 fra FAD og GTP fra GDP. |
| Kende de væsentligste mellemprodukter (alfa-ketoglutarat, succinat) i Citronsyrecyklus | Nogle af de vigtigste mellemprodukter er alfa-ketoglutarat og succinat der er begge er led i citronsyrecyklussen når citrat oxideres til oxaloacetat. |
| Hvor ligger elektrontransportkæden? | I mitokondriernes indre membran. |
| Hvad er elektrontransportkæden? | En række enzymer, som reducerer O2 til H2O ved dannelse af ATP |
| Kende de væsentligste produkter (CO2, GTP, NADH, FADH2) fra citroncyresyklus. | NADH og FADH2 er bærere af energi-rige elektroner og protoner, der efterfølgende bruges til at producere ATP ved oxidativ fosforylering i elektrontransportkæden Der produceres også GTP ud fra GDP. Alle C fra Acetyl-CoA omdannes til CO2 |
| Hvad er nettoudbyttet af Oxidativ fosforylering? | Udbyttet af en komplet oxidation af en glukose er sammenlagt 30 ATP mens glykolysen (som er en del af den komplette) danner 2 ATP. |
| Hvilken reaktion i processen fra fødevare til energi er den eneste, der direkte kræver O2? | Oxidativ fosforylering |
| Hvad er første trin i oxidativ fosforylering? | NADH og FADH2 overfører deres elektroner til elektrontransportkæden |
| Hvad sker der med de elektroner, som overføres til elektrontransportkæden i oxidativ fosforylering? | Når de energirige elektroner passerer gennem kæden af enzymer mister de energi. Energi bruges til at få H+ til at passere gennem mitochondrie membranen og skaber derved et membran potentiale, der fungerer lidt ligesom et batteri |
| Hvad bruges den oplagrede energi i elektrontransportkæden til (oxidativ fosforylering)? | Batteriet bruges på energi krævende reaktioner, den vigtigste er en fosforylering af ADP = at danne ATP ud fra ADP |
| Hvad sker der med elektronen, når den er kommet helt til enden af elektrontransportkæden? | Når elektronen i enden af elektrontransportkæden ”møder” O2 er det ved lavest mulige energi og den går det sammen med O2 og med H fra NADH og FADH2 danner de vand |
| Hvilke er de væsentigste depotstoffer i kroppen? | glykogen og fedt |
| Hvad består glykogen af? og hvordan fungerer det som depotstof i kroppen? | Glykogen består af mange (50.000) glukose molekyler der er sat sammen. Det er kroppens lager af glukose der er primært i levercellerne men også i muskelcellerne. Det ligger klar til at nedbrydes til glukose hvis kroppen får brug for energi |
| Hvordan lagres fedt i kroppen? | Fedtsyrer oplagres i kroppen som fedt (triacyl-glycerol). Ester bindingerne i triacyl glycerol spaltes af enzymer når det skal forbruges |
| Hvad kalder man også omsætningen af Acetyl-CoA til ATP? | en kemiosmotisk kobling |
| meget overordnet overblik over omsætningen af Acetyl-CoA | Det er en membran-koblet proces der består af to trin og sker for at danne ATP. Processen udføres af proteinkomplekser i membranen. |
| Hvad er første trin i Oxidativ fosforylering(kortfattet)? | Elektroner fra ex oxidation af føde bliver overført langs en serie af elektronbærere i den inderste membran, også kaldet elektrontransportkæden |
| Hvad er andet trin i oxidativ fosforylering? | 1. H+ strømmer tilbage over membranen gennem et proteinkompleks kaldet ATP synthase der katalyserer den energi krævende reaktion ADP+P -> ATP. (der sker også andre men dette er den vigtigste.) |
| Hvordan kommer Pyruvat/fedtstoffer ind i mitokondriet? og hvad sker der med dem under oxidativ fosforylering? | Pyruvat/fedtsyrer bliver transporteret ind i matrix via membrantransport proteiner og der omdannes via enzymer til Acetyk-CoA. Acetyl gruppen går ind i citronsyrecyklussen , hvor C-atomerne bliver oxidret. |
| Kende de strukturer i cellen/Mitokondriet, som Oxidativ Fosforylering knytter sig til | Mitochondriet består af ydre membran, indre membran, intermembranøst rum og matrix. I den indre membran er elektrontransportkæden, proton pumperne, ATP-Synthase og transport-proteiner som hjælper små molekyler som pyruvat og fedtsyrer over membranen |
| Hvad består elektrontransportkæden af? | Der findes mange elektrontransport kæder i den inderste membran og hver enkelt består af over 40 proteiner. De fleste proteiner ligger i fedtlaget i membranen. I hver kæde er der 3 store protein/enzym komplekser |
| Hvilke 3 store protein/enzymkonplekser findes i hver elektrontransportkæde? | NADH hydrogenase komplekset (modtager elektronen fra NADH), Cytochrome b-c1 komplekset (mellemstation), Cytochrome oxidase komplekset (oxiderer e- ved at koble den til O2 og derefter reagere med H+ fra de vandige omgivelser og danne H2O) |
| Hvor kommer elektronerne i elektrontransportkæden fra? | NADH produceret i citronsyrecyklussen afleverer en hydrid ion H- til NADH hydrogenase i elektrontransportkæden. H- omdannes til H+ + 2 e- |
| Hvad bruges energien, som elektronerne taber i elektrontransportkæden til? | Energien bruges til at pumpe H+ ud af cellen og derved skabes proton gradienten. (elektrokemisk gradient). Der skabes altså et membran potentiale over den inderste membran |
| Hvordan flyttes elektronerne i elektrontransportkæden? | E- bliver transporteret langs proteinkæden og overføres til enzymer i den vha. mobile elektronbærere (flytter e- fra et kompleks til et andet). Inde i komplekser flyttes e- hovedsagligt mellem metal atomer bundet til proteinerne |
| Hvorledes flytter de mobile elektronbærere elektronerne? | De 2 mobile elektronbærere flytter elektronerne ved at diffundere (lateralt) langs med fedtlaget. |
| Hvor mange forskellige og hvilke mobile elektronbærere findes der i elektrontransportkæden? | 2: Ubiquinone og Cytochrome C |
| Hvordan tranporterer Ubiquinone elektroner? | Opsamler e- fra NADH dehydrogenase komplekset og transportere det til cytochrome b-c1 komplekset. Den kan samle 1 eller 2 e- op og pr e- tager den også et H+ med. Den kan også modtage e- fra FADH2 men det giver mindre protonpumpning end fra NADH. |
| Hvordan transporterer Cytochrome C elektroner? | Opsamler elektronen fra Cytochrome b-c1 komplekset og afleverer det til cytochrome oxidase komplekset. |
| Forstå H+ gradientens anvendelse til at drive ATP synthasen | H+ gradienten fungerer som et batteri af oplagret energi, som bruges til at fosforylere ADP. H+ løber tilbage over membranen gennem ATP synthase. Det er bygget op som en slikkepind og når H+ løber gennem pinden, snurrer det rundt og udløser energi |
| Hvilke membranomsluttede organeller findes der? | Cytosolen, Nucleus, ER, Golgi, Lysosom, Endosom, Peroxisom, Mitokondrier |
| Hvilken betydning har cytosolens plasmamembran? | Den indeholder mange metabolske pathways og er vigtig for proteinsyntesen pga. de mange frie ribosomer i cytosolen. Derudover indeholder den også mange membran bundne organeller |
| Hvilken betydning har Nukleus membran? | indeholder det meste af genomet. I nukleus sker transkription til mRNA og rRNA. Den er omringet af en dobbeltmembran med porer i. Den yderste membran hænger sammen med membranen fra det endoplasmatiske reticulum |
| Hvilken betydning har ERs membran? | I ER sker syntesen af lipider og proteiner til organeller og plasma membranen. ER kan deles op i rough ER, som er den største del, og smooth ER som er den mindste del. RER har mange ribosomer siddende på den cytosoliske overflade, der er ingen på SER |
| Hvad er sERs funktion? | SER er ringe udviklet i nogle celler, men vigtigt i andre (bla. Hormon syntesen og detoxificering i lever, Ca2+ opbevaring) |
| Hvad er Golgiapparatet? | Golgi apparatet er ofte tæt på kernen, fungerer som et posthus. Det modtager protein og lipider fra ER, modificerer dem og sender dem videre rundt i cellen til andre organeller |
| Hvad er Endosomer? | før ”skraldet” nedbrydes af lysosomerne, kommer de igennem endosomerne som sorter er og genbruger. De molekyler der skal nedbrydes mærkes og sendes til lysosomerne, men resten sendes til plasma membranen. |
| Hvad er Peroxisomer? | Peroxisomer oxiderer toxiske molekyler og indeholder enzym der kan nedbryde lipider. Deres membran beskytter cellen mod deres indhold. |
| Hvad er Mitokondrier? | De er cellens kraftværk. Det er her ATP syntesen og energi-udvinding af føden foregår, bl.a.vha. mitokondreimembranen |
| Hvad er Cytoskeleton? | ER, golgi og mitochondria bliver holdt på plads af cytoskelettet. Cytoskelettet hjælper ved bevægelse af organeller og hjælper vesikler der skal rundt i cellen på rette vej |
| Hvad skal der til for at et protein kan transporteres fra en del af cellen til en anden? | Når proteiner skal fra et sted i cellen til en anden, f.eks. hvis det er syntetiseret et sted og skal bruges et andet kræver det at der er en slags transport og at der er en ”adresse” i proteinets aminosyre sekvens. |
| Hvor går proteiner fra hhv. ER og cytosol hen? | Proteiner der kommer fra ER går til endosomerne, lysosomerne, golgi-apparatet og kernen. Proteiner der kommer fra cytosolen går til mitochondria, kernen og ER. |
| Hvordan kan men se, hvor et protein er dannet? | Næsten alle proteiner dannes i ribosomerne i cytosolen, nogle få dannes også i mitochondrierne. Det er aminosyre sekvensen der er signalet og viser hvor proteinet skal hen. Hvis proteinet ikke har et signal er det et cytosol-protein |
| Hvor mange måder kan et protein komme ind i et organel på? | 3 |
| Kan et protein diffundere gennem en membran? | Nej |
| Hvad er den første måde, et protein kan komme ind i et organel på? | transport gennem kerne-porerne der er selektive og tillader visse molekyler adgang til kernen |
| Hvad er den anden måde, et protein kan komme ind i et organel på? | Transport over membranen, ER eller mitochondrierne. Transporten forgår via protein translocators der ligger i membranen. Ofte er det nødvendigt at proteinet foldes ud for at komme igennem |
| Hvad er den tredie måde, et protein kan komme ind i et organel på? | Vha. vesikler. Proteiner inde i lumen i et organel bliver ”omringet” af membranen og nives af. Proteinerne transporteres nu rundt i cellen og ved det rigtige organel fusionerer vesiklen med membranen og udløser proteinet direkte ind i lumen |
| Hvor langt er et signal i aminosyresekvensen? | Et almindeligt signal i aminosyre sekvensen er typisk 15-60 aminosyrer langt og ofte fjernes det fra proteinet når det når frem til den rigtige destination |
| Hvordan fungerer kernemembranens porer? | Transporterer både ind og ud af kernen. I porerne er der vand --> hydrofile molekyler let passerer gennem uden kontrol. Inde i selve kanalen er der forlængelser af nogle af porens proteiner. De fungerer som fangarme --> kun små molekyler kan passere |
| Hvorledes kommer Proteiner og RNA gennem kernemembranens porer? | Proteiner og RNA er for store til bare at smutte igennem og skal derfor indeholde det rigtige signal for at komme igennem, kernelokaliseringssignal |
| Hvad er kerne-transport-receptorer (KTR)? (Prot. = Protein, cytos. = cytosol, E = energi) | KTR er prot. i cytos., som binder sig til kernelokaliseringssignalet på nysyntetiseret prot. De hjælper prot. ind i kernen ved at sætte sig på de cytosoliske fibriller (stikker ud i cytos. fra poren). E til reaktionen kommer fra hydrolyse af GTP |
| Hvad sker der med kerne-transport-receptoren (KTR), når den har transporteret det nysyntetiserede protein ind i cellekernen? | Her vil et GTP molekyle binde sig til et andet sted på KTR og det får den til at slippe proteinet der nu er inde i kernen. Kernetransport-receptoren går ud gennem porerne igen med GTP. Ude i cytosolen hydrolyseres GTP til GDP og slipper transporteren |
| Hvordan kommer proteiner ind i Mitokondrierne? | Mitokondireproteiner skal foldes ud for at passerer igennem membranen. Proteinerne har signalprotein siddende på N-terminalen og går igennem dobbeltmembranen de steder hvor membranerne er i kontakt med hinanden |
| Hvad sker der med proteinet, når det er kommet gennem Mitokondriets dobbeltmembran? | Når proteinet er inde i Mitokondriet, bliver signalproteinet kløvet fra. Inde i Mitokondriet er der et chaperone protein som hjælper med at folde cytosolproteinet op i rigtig konformation igen |
| Hvor får Mitokondrierne deres proteiner fra? (Mito = Mitokondrie, Prot = Protein, afl = afleveres, indeh. = indeholder, synt = syntetisere, transp. = transporteret | Mito. Indeh. selv noget af deres genom --> selv synt. en del af deres prot, men skal også bruge noget udefra. Næsten alle lipider til membranopbygning /vedligeholdelse kommer fra ER, bliver transp. af vandopløselige lipidbærerprot og afl. i membranen |
| Hvor dannes Lysosom-proteiner, og hvordan transporteres de til lysosomerne? | Lysosom proteiner (enzymer der nedbryder) dannes også i ER og transporteres til lysosomerne i små vesikler |
| hvor dannes eksport proteiner og hvordan transporteres de derhen, hvor de skal bruges? | Export proteiner syntetiseres og transporteres til cellemembranen i vesikler der smelter sammen med den og udløser dens indhold ud i det ekstracellulære rum |
| Hvor dannes poroxisome-proteiner? | Peroxisome proteiner udledes fra ER og kan replikeres ved spaltning |
| Hvad er ERs overordnede funktion? | ER er det mest udvidede membransystem i cellen. Proteiner både til ER og til andre organeller (golgi, lysosomerne, endosomerne, peroxisomer og celleoverfladen) går gennem ER. Alle proteiner der skal videre fra ER transporteres i vesikler |
| Hvordan syntetiseres ER proteiner? | Frie Ribosomer der syntetiserer ERproteiner starter med at danne N-terminalen hvor signalsekvensen sidder. Når signalet er syntetiseret binder det et cytosolprotein til signalrecognitionparticle (SRP) og Ribosomet og leder begge til ERs SRP receptor |
| Hvordan kommer proteinet ind i ER? | Tilstødende til SRPreceptor er en translokationskanal, hvor ribosomet sætter sig på og syntetiserer proteinet direkte ind i ER. Den del af ER hvor ribosomerne sidder på kaldes rough ER (rER) |
| Hvordan åbnes translokationskanalen i ER? | Det er signal sekvensen der sætter sig på kanalen og åbner den, når det sker frigives SRP igen ud i cytosolen. Efter en tid vil signal sekvensen løsne sig fra kanalen og den vil lukke |
| Hvad sker der med proteinet, når C-teminalen er kommet ind i ER? | Når c-terminalen er inde i lumen omgives den af et chaperone protein, der både hjælper med at trække proteinet ind gennem kanalen og hjælper det til at folde sig op i rigtig konformation |
| Hvad sker der med proteinet inde i ER efter det er foldet i den rigtige konformation? | Inde i ER sker en glykosylering. Det er en påhæftning af en kulhydrat-blok – en oligosaccharid, der syntetiseres i cellemembranen i ER og ligger inde i lumen. Herefter er proteinet frit i lumen i ER |
| Hvad sker der, hvis proteinsekvensen cuttes før C-terminalen er kommet gennem membranen til ER? (prot. = protein) | Hvis signal sekvensen cuttes før C-terminalen er igennem bliver prot. hvor det er (transmembranprot.). Hvis signal sekvensen ikke sidder i en af terminalerne --> prot. syntetiseres på midten inde i cellen mens både N og C terminal er ude i cytosolen |
| Hvad er start/stop transfer? | Start transfer er det signal sekvens der er giver besked om at åbne kanalen og begynde syntetisering. Stop transfer sekvens kan der også være på proteinet og da vil syntetisering stoppe og kanalen lukke |
| Hvad er posttranslokation? | Posttranslokation er et udtryk der bruges når proteinet allerede er translateret og dannet i cytosolen og derefter er transporteret til deres respektive organeller. Det gælder for proteiner der skal til mitochondrierne, peroxisomerne og kernen |
| Hvordan forgår transport til/fra/i Golgi? | Al transport til, inde i og fra golgi apparatet foregår i vesikler. Vesikler transporterer vandopløselige proteiner og membrandele |
| Hvad er Golgi apparatets funktion? | Golgi apparatet er en del af den sekretoriske pathway (fra cellen og ud/til lysosomerne). Syntesen af et protein sker i ER og transporteres til Golgi. Herfra går det enten til celle overfladen eller til endosomerne -> lysosomerne |
| Hvad er Endocytose? | Endocytose er transport/optagelse udefra og ind og sørger for nedbrydning af ekstracellulære molekyler (partikler, andre celler osv). Det skaffer cellen nye byggesten |
| Hvad er vesikler coatede med? | Når vesikler afsnøres fra membranen er de ofte coated med proteiner fra cytosolen. Når den er afsnørret smides coaten så den kan interagere direkte med den nye membran den fusionerer med |
| Hvad er coating proteiner? | Der er mange forskellige slags coating proteiner. Funktionen af dem er at de former vesiklen (trækker membranen ud som en kurv) og de fanger molekyler til videre transport |
| Hvad er Clathring? | Clathring (coatingprotein) coated vesikler danner både vesikler fra plasma membranen til transport ind i cellen (Endocytose) og fra golgi og ud (sekretion) |
| Hvad er Dynamin? | Når clathring har dannet kurve formen kommer et andet protein, dynamin der er et GTP- bundet protein, og snørrer sammen om ”halsen” og niver vesiklen af. Den bruger GTP hydrolyse til at udfører det. (god figur s. 513) |
| Hvad er vigtigt for at proteiner i vesikler kommer det rigtige sted hen? (prot. = protein, transportsig. = transportsignal, org. = organel) | At der kun er de rigtige prot. inde i vesiklen så de kommer frem til det rette org. og at vesiklen er kodet for det samme sted som prot. Alle receptorerne genkender prot på dets transportsig. og derved er det sikret at kun de rigtige prot kommer frem |
| Hvad er Adaptins rolle i vesikeldannelse og transport? (prot. = protein, | Adaptin (cytosolprot.) sætter sig mellem clathring prot. og receptorerne der sidder i membranen og binder dem sammen. Når vesiklen er løsnet fra membranen smider den coatingen (og adaptin). Der er forskellige former for adaptin i golgi og i cytosolen |
| Hvilken slags vesikler står for transporten mellem Er og golgi (og internt i Golgi) ? | For transport mellem ER og golgi (og mellem de forskellige dele af golgi) er det cop-coatede vesikler der transporterer |
| Hvad transporterer vesiklerne, når de har smidt coating-proteinerne? | Når vesiklerne er løse inde i intracellulærfasen er det vigtigt at de kommer det rigtige sted hen og efter de har smidt coatingen flyttes de af motorproteiner lang cytoskelettets fibre |
| Hvordan bliver vesiklen genkendt af destinationsorganellet? (prot = protein, vesik. = vesikel) | Vesik. har specielle markører, som genkender prot RAB og binder sig til. Når det er bundet fanges vesik. af et forankringsprotein som sidder i membranen på destinationsorganellet. Vesik. fanges altså vha mærkning, når den når frem til sit rette sted |
| Hvad skal der til for at vesiklen endelig kan fusionere med destinationsmembranen? | Forankringsproteinet fører vesiklen ned mod membranen. På vesiklen sidder en v-snare som en lille fangarm. På membran overfladen sidder en lignende t-snare. De snor sig om hinanden og trækker vesiklen helt ned til membranoverfladen |
| Hvor tæt skal vesiklen på sin destinaitonsmembran for at kunne fusionere med den? | Så tæt at det vandige cytosol er presset helt væk |
| Hvad er den sekretoriske pathway? (prot. = protein, plasmam. = plasmammembran) | Transport fra ER/Golgi til lysosomerne/plasmam. Prot. bliver ofte modificerede undervejs, både i ER og Golgi. Hvis prot. ikke er rigtigt foldet, forlader de ikke ER. Chaperoner i ER holder fast og hvis prot. ikke folder op, bliver det nedbrudt |
| Hvad sker der, hvis der sker en overproduktion af protein? | Hvis der sker en overproduktion af protein og der er for mange der ikke folder korrekt op, går der signal til kernen om at der skal dannes mere ER + dens komponenter og hvis den stadig ikke kan følge med, destruerer cellen sig selv |
| Hvordan modificeres proteiner i ER? | Kemisk. Der dannes disulfide bånd ved oxidation (kan kun ske i ER). Reaktionen katalyseres af et enzym der er inde i lumen i ER. Det hjælper proteinet til at stabiliseres når det kommer ud i cytosolen eller i extracellulær fasen |
| Hvad er funktionen af transmembranproteiner i ER (iforb. M. glykosylering)? (prot = protein, knov. = konverteret, transmem.prot. = transmembran protein, plasmam. = plasmamembran, funk. = funktionen, overfl. = overfladen, nedb. = nedbrydning) | I ER er mange prot konv. til glykoprot. Det sker vha et transmem.prot (enzym). Funk er bl.a. beskyttelse mod nedb. og at prot bliver i ER til det er rigtigt foldet. Det guider det til det rigtige organel og er en del af carbohydrat overfl. på plasmam |
| Hvad er glykolysringen i ER? | Der tilføjes en hel blok kulhydrater = oligosaccharid (14 sukker) til et protein. Det sker ved translokation i ER ved hjælp af et membran-bundet enzym |
| Hvor kommer preoteiner hen, efter de er færdige i ER? | Fra ER transporteres proteinerne videre til golgi. Proteiner der skal blive i ER kan nogle gange slippe ud, men de indeholder et ER retention signal og golgi sender dem tilbage |
| Hvordan er Golgi apparatet opbygget? | Golgi består af mange flade cisterner, nærmest som stabel tallerkner. Der er to ”overflader” på golgi: Cis netværket hvor vesiklerne kommer ind og Trans netværket hvor vesiklerne forlader golgi |
| Hvad er Cis / trans netværket? | Cis netværket er tilstødende til ER, mens trans netværket er ud mod plasma membranen. Netværket består af en sammenhobning af rør og vesikler |
| Hvordan passerer en vesikel gennem Golgi apparatet? | Vesiklerne kommer altså fra ER og kommer til cis netværket. Derefter bevæger de sig gennem golgi i vesikler fra en cisterna til en anden og til sidst forlader de golgi gennem trans netværket |
| Hvad er Golgis funktione i forhold til sekretorisk pathway? | Golgi apparatet er også vigtigt i sortering. Proteinerne forlader golgi og sendes enten til lysosomerne eller til plasma membranen |
| Hvad sker der med Oligosaccharider i Golgi? | De modificeres ved en proces der forløber trinsvis gennem hele golgi. Det er opbygget sådan at enzymerne er placeret i rigtig rækkefølge i forhold til processerne når proteinerne bevæger sig fra cis til trans |
| Hvad er exocytose? | Transport til cellens overflade (ex. Affaldstoffer) |
| Hvordan foregår de exocytiske pathways (EP)? (prot = protein, plasmam. = plasmamembran) | Der findes også en regulatorisk funktion i EP, specielt i celler i sekretionskirtler. Der produceres mange prot. i ER (ex. hormoner) og de pakkes i vesikler (sortering + pakning sker i trans netværket) der transporterer dem til indersiden af plasmam |
| Hvad skal der til for at vesikler med exocytisk indhold fusionerer med cellemembranen? | Vesiklerne fusionerer IKKE, før de får signal fra ekstracellulær fasen. Proteinet ligger altså oplagret og klart til at udløses. (bla. Insulin) |
| Hvor tøffer vesiklerne hen i Endocytose, og hvad sker der med indholdet? | Vesikler fra plasmamembranen går til lysosomerne der nedbryder fangsten. Når molekylet er nedbrudt går byggeklodserne ud i cytosolen hvor cellen kan genbruge dem |
| Hvilke slags endocytose findes der? | phagocytose – store partikler. Inde i cellen fusionerer de med lysosomerne pinocytose – makromolekyler og væske. De fusionerer med endosomerne Der findes også selektiv endocytose også kaldet receptor medieret endocytose |
| Hvordan foregår selektiv endocytose? | LDL receptorerne fanger et bestemt makromolekylet og vesiklen dannes med clathring coat. Vesiklen afsnøres og fusionerer med endosomet. Receptoren transporteres tilbage til membranen og makromolekylet går til lysosomerne |
| Hvilke salgs endosomer findes der? | Der er to typer endosomer. Det tidlige (unge) endosom der ligger lige under plasmamebranen og det sene (modne) endosome. Der ligger tættere på nukleus |
| Hvor kan endosomerne sende ting hen? | Der er 3 steder de kan sende videre til. 1) tilbage til plasmamembranen. 2) til lysosomerne der nedbryder dem. 3) til et andet sted i plasmamembranen (udløser indholdet til andet sted i det extracellulære rum – transcytose) |
| Tidligt endosom vs. sene endosom | Det tidlige endosom vil med tiden fussionere med det sene endosom. Det sene endosom modnes så til et lysosom |
| Hvad er lysosomerne? (extrac. = extracellulært) | Membransække med hydrolytiske enzymer der nedbryder extrac. materiale og udtjente organeller. De har en speciel membran der giver mulighed for at aminosyrer, sukker og nukleotider overføres til cytosolen, hvor de udskilles eller genbruges af cellen |
| Hvordan opretholder lysosomet sin sure pH værdi? | En ATP drevet pumpe pumper H+ ind i lysosomet for at holde den sure pH værdi |
| Hvordan undgår den indvendige membran i lysosomet at blive nedbrudt af den sure pH værdi? | De invendige membranproteiner er glykosylerede for ikke at blive nedbrudt |
| Hvor produceres lysosomernes fordøjelsesenzymer? (recep =receptorerne) | De hydrolytiske fordøjelses enzymer produceres i ER -> golgi -> lysosomerne. De er mærket med mannose 6-phosphat der genkendes af Mannose 6-phosphat recep i Golgi . Der sorteres og pakkes de i transnetværket og sendes til endosomerne --> lysosomerne |
| Hvordan forløber de fleste cellesignaler? | Ved signal-transduktion (omdannelse af ekstracellulært signal til intracellulært signal). Target-cellens receptorer i plasmamembranen modtager et signal molekyle og omdanner det til et intracellulært signalmolekyle, der ændrer cellens opførsel |
| Hvor mange forskellige måder kan de extracellulære signaler bevæge sig på? | 4: i blodkredløbet, parakrint, langs nerver, v. kontakt |
| Hvilke extracellulære signalmolekyler bevæger sig i blodbanen? | Det gør hormoner. De har en stor rækkevidde. Celler der producerer hormoner kaldes endokrine celler og signalet er endokrint. Det sker blandt andet i bugspytkirtlen der producerer insulin |
| Hvad er parakrint signal? | Signalering lokalt i den extracellulære væske -noget der blandt andet sker ved inflammation. Der er også nogle celler der selv reagerer på deres eget parakrine signal, de kaldes autokrine og det sker f.eks. ved kræft (spreder og overlever) |
| Hvordan bevæger signaler sig langs nerverne? | Neurolsignal kan bevæge sig langt og meget specifikt langs axonerne fra cellesoma. I nerve-endernes synapser udløses neurotransmitterstof (det ekstracellulære signal) og sætter sig på receptorerne på target-cellen |
| Hvordan foregår kontaktafhængig signalering? | Et membranbundet signal molekyle sætter sig på en membran bundet receptor på target-cellen |
| Hvad skal der til for at cellen reagerer på et signal fra det extracellulære rum? | Den skal have en receptor der passer til lige præcis det signal molekyle. Der findes flere forskellige receptorer end der findes signal molekyler. Hver receptor kan reagere forskelligt på det samme signal molekyle |
| Hvordan kan forskellige receptorer reagere på ex. Acetyl-choline? (m. =muskel, sig =signal, recep. = receptor) | hjertem.: nedsat kontraktion spytkirtel: sekretion skeletm.: kontraktion I hjertem. og spytkirtlen er det samme recep, men responset er forskelligt. Sig. er altså ikke budskabet, det er cellens modtagelse og fortolkning af sig., der afgør budskabet |
| Hvordan kan et signal ændre sig? | Et signal kan ændre form, bevægelse, stofskifte, gen-ekspression eller en kombination af disse |
| Forstå, at forskellige signaler kan interagere med hinanden | En celle har mange receptorer => mange forskellige signaler. Signalerne kan interagere med hinanden og ”summen” af signaler giver respons |
| Betydningen af reaktionstiden på et givet signal (prot = protein, d = det, r = er, prod = produktion, sign = signal) | Hurtigt sign påvirker aktiviteten af 1 prot eller ændrer molekyler der allerede ligger inde i cellen. Ex. Muskelkontraktion. Hvis cellen får sign om deling eller vækst, kræver d længere tid, da d r ændring i genekspressionen og kræver prod af nye prot |
| Hvor mange kategorier kan extracellulære signalmolekyler inddeles i? | 2: store hydrofile og små hydrofobe |
| Hvad er specielt for store hydrofile extracellulære signalmolekyler? | De kan ikke krydse plasmamembranen i target cellen, men i sætter sig i stedet på en receptor i membranen |
| Hvad er kendetegnende for små hydrofobe extracellulære signalmolekyler? | De kan krydse membranen og sætter sig på receptorer enten i cytosolen eller nucleus membranen. Det er blandt andet hormonerne cortisol, ekstradiol og testosteron osv. samme hormon kan ændre forskellige gener i forskellige celler |
| Hvad hedder receptorerne i cytosolen og i nuclear membranen som fællesbetegnelse? | De kaldes Nucleareceptorer og er transskiptions-regulatorer |
| Ud over de små hydrofobe molekyler, kan noget andet også krydse plasmamembranen og regulere et specifikt proteins aktivitet. Hvad er dette? | Visse opløste gasser. Det giver en meget hurtig ændring i cellen. Ex. NO. I endothel cellerne i karvæggene udløses NO ved nerve stimulering => de glatte muskelceller langs karret slapper af => udvidelse =>blodet kan flyde mere let |
| Hvilket protein stimulerer NO? | NO stimulerer enzymet guanylyl cyklase, som stimulerer dannelsen af cyklisk GMP. GMP fungerer som videre signal |
| Hvad er transduktion? | Ekstracellulært signal molekyle binder sig til receptor og starter intracellulært signal. Signalet bevæger sig ”downstream” fra et signal molekyle til det næste (genererer eller aktiverer næste)indtil den endelige respons |
| Hvilke funktioner har de intracellulære pathways? | - Videregive information - Gøre signalet stærkere = større respons - Integrere. (eks. Samle flere komponenter. ?) - Sprede til flere pathways. Det giver en mere kompleks respons. Et signal kan også ændres af andre ”udefra” kommende faktorer |
| De fleste signal-proteiner i intracellulære pathways fungerer som en kontakt med tænd/sluk. Det er ligeså vigtigt at de slukkes igen som at de tændes. De kan inddeles efter hvad der aktiverer dem. Hvor mange måder kan de aktiveres på? | 2: Fosforylering og vha. GTP binding protein |
| Hvordan tænder /slukker fosforylering for signalproteiner i intracellulære pathways? | Bla. Proteinet kinase tænder et protein ved at overføre en P gruppe. Proteinet phosphatase slukker igen ved at fjerne P. Ofte er signal molekylet selv kinase protein og kan phosphorylere sig selv og sender videre i en phophorylerings-kaskade |
| Hvad er de mest almindelige protein kinaser? | De mest alm protein kinaser er serine og threonine kinase. Det phosphorylerer henholdsvis serine og threonine |
| Hvordan tænder/slukker GTP binding protein signaler i intracellulære pathways? | Når GTP er bundet er det tændt/aktiveret og når GDP er på er det slukket. G proteiner formidler beskeden fra G-protein-koblede receptorer |
| Hvilke membranreceptorer findes der? | ionkanaler – Danner et membranpotentiale => elektrisk strøm G-protein-koblede receptorer – aktiverer enten en ionkanal eller et enzym Enzym-koblede receptorer – opfører sig enten som et enzym eller aktiverer et enzym inden i |
| Hvad kan blokere en membranreceptor? | Udefra kommende stoffer kan sætte sig og blokere receptorerne. Blandt andet beta-blokkere, nikotin, stoffer |
| Hvordan fungerer ionkanaler og hvor findes de oftest? | Et transmitterstof binder sig til receptoren og åbner derved kanalen => ion strømmer igennem pga. den elektrokemiske gradient. Sker typisk i nerve og muskelceller. Eks på en ionkanal er en GABA receptor (γ-butyric acid) |
| Hvor findes G-protein-koblede og enzym-koblede receptorer? | (stort set) i alle kroppens celler |
| G-protein-koblede receptorer. (den største familie) (plasmam = plasmamembranen, konform.ændr. =konformationsændring) | Formidler mange typer af signal molekyler (hormoner, lokale mediatorer, neurotransmittere ?).Kan være hurtige og langsomme. Opbygget af 1 polypeptidkæde, som krydser plasmam 7 gange. Stimulering aktiverer G-proteinet intracellulært =>konform.ændr. |
| G-proteinets opbygning mere specifik: | Det er en trimer, der består af tre proteiner. Den generelle opbygning: 3 underenheder alfa, beta og gamma. To af dem er tøjret til membranens inderside af lipid haler. Når proteinet ikke er stimuleret er der bundet et GDP molekyle til alfa enheden |
| Hvad sker der, når G-proteinet aktiveres? | Når det extracellulære signal molekyle binder sig til den G-protein-koblede receptor i membranen nedsættes alfa enhedens affinitet for GDP og det byttes derfor ud med et GTP. Det interagerer med membranbundne proteiner, som formidler signalet videre |
| Hvad sker der i nogle tilfælde, når G-proteinet aktiveres? | G-proteinet brydes op i en α enhed og en β+γ enhed når det er aktiveret (begge enheder er da aktiveret). α har en indbygget GTPase del og det hydrolyserer GTP til GDP og G-proteinet er inaktivt igen. Det er kun aktivt i kort tid |
| Hvor mange måder kan G-proteiner aktivere på? | 2: 1) regulere ionkanal 2) aktivere membranbundet protein |
| Resulterer G-proteins regulering af Ionkanaler i en hurtig eller langsom respons? | Hurtig! |
| Resulterer G-proteins aktivering af membranbundne proteiner/enzymer i en hurtig, eller langsom respons? | Langsom, da det er en mere kompleks vej, som fører til at der produceres flere intracellulære signal molekyler |
| Hvad er de mest almindelige intracellulære signalmolekyler, som G-protein aktiverer produktionen af? | adenylyl cyklase der danner cAMP der aktiverer PKA. Og phosphorlipase der bla. Danner diacyl glycerol og aktiverer PKC |
| De signalmolekyler, vi skal kende er (tror jeg): (fung = fungerer, End = Endokrint) | Cortisol. End signalmolekyle, (fra binyrerne) steroid, har indflydelse på proteiners, kulhydrater og lipiders metabolisme. NO. Acetyl-cholin. Fra nervelederne. Fung som transmitterstof. Neuralt signal. Δ forhindrer naboceller i at blive specialiserede |
| Hvad er sencond messengere? | De små intracellulære signal molekyler kaldes second messenger. De er et produkt af membranbundne enzymer. De forskellige second messenger giver forskellige respons |
| Hvad er cAMP? | cAMP er en vigtig second messenger i mange processer (øget hjerterytme, nedbrydning af glykogen i skeletmusklerne og fedt, cortisol sekretion.) |
| eks. På glykogen nedbrydning | Adrenal er et ekstracellulære signal molekyle, som aktiverer G-protein-koblet receptor -> aktivering af α underenheden. Den aktiverer membranbundet enzym => ATP = cAM. cAMP aktiverer phosphorylase kinase der aktiverer et enzym der nedbryder glykogen |
| Hvad gør GPCR? | GPCR kan starte en signalkaskade intracellulært og derved åbne Ca2+ kanalerne i ER og derved øge koncentrationen af Ca2+ i cytosolen |
| Hvad består enzymkoblede receptorer af og, hvad gør de? | Består af transmembran protein og står hovedsagligt for vækst faktorer i cellen(vækst, deling, ændring og overlevelse) |
| Hvornår virker enzymkoblede receptorer og giver de et hurtigt, eller et langsomt respons? (geneksp. = genekspressionen) | Det er mest ved lokale mediatorer og ofte er det langsomme respons, der kræver mange trin og slutter med ændring af geneksp. Det kan også være hurtige direkte ændringer i udformningen af cytoskeleton i cellen => ændring i cellens form og bevægelse |
| Hvad hedder den største gruppe enzymkoblede receptorer? | Den største gruppe er tyrosin kinase receptorer (forkortes RTK) |
| Hvorledes aktiveres tyrosin kinase receptorer (RTK)? | Det ekstracellulære signal kommer som en dimer og sætter sig og samler receptorerne. Det aktiverer dem når halerne mødes intracellulært og de phosphoryleres. Det binder et intracellulært signalmolekyler der derved aktiveres |
| Nævn et af de mest almindelige signalmolekyler samt dets funktion: | Ras er et lille GTP bundet protein der aktiveres ved RTK. (GDP=inaktiv GTP=aktivt). Ras minder meget om G-proteinerne, men består kun af en del (=monomeric). Det ”slukker” sig selv ved hydrolysering |
| Hvad er MAP kinase kaskade | Ras aktiverer MAP kinase kinase kinase der tænder MAP kinase kinase ved phosphorylering. Det tænder så MAP kinase og responsen er en ændring i protein eller genekspressionen |
| Hvordan kan de forskellige signalkaskader interagere med hinaden? | Det kan de på kryds og tværs da mange af mellemtrinene indeholder de samme intracellulære signalmolekyler. Nogle signalkaskader kræver at 2 receptorer aktiveres samtidigt eller, at 2 komponenter/mellemled går sammen for at få signal videre |
| Hvad er Cytoskeletons funktion? | Står for Cellens bevægelse og form. Fungerer som både knogler og muskler. Transporterer molekyler rundt i cellen og holder organeller på plads. V. celledeling sørger det for at halvdelen af tingene kommer med hver celle. Niver cellen over v. deling |
| Hvor mange og hvilke komponenter er cytoskeleton bygget op af? | 1. Intermediær filamenter (styrke) 2. Mikrotubuli (organisering) 3. Actin filamenter (transport og organisering) |
| Hvad er Intermediær Filamenternes (IF) funktion? (CK = cytoskeletonkomponenter, CP = Cytoplasma, PM = plasmamembranen) | IF sørger for stor træk styrke. Kan modstå mekanisk stress når cellen strækkes. Er de mest holdbare CK. Udfylder hele CP. Ofte forankret i PM v. celle samlinger (desmosomer). Findes også inde i nucleus som nuclear lamina lige under nuclear membranen |
| Hvordan er Intermediær Filamenter opbygget? | Som reb af 8 tetramere af lange fibrøse proteiner, snoet om hinanden. De hoveder, der vender ud mod cytoplasmaen kan interagere med proteiner deri |
| Hvordan er en IF tetramer opbygget? (ml = mellem) | Hvert protein = 2 hoveder (hhv, N og C terminal). Ml hovederne = rod domain = forlænget α helix. 2 α helix snoet om hinanden m. N terminalerne i samme ende = 1 dimer. 2 dimere, lidt forskudt, snoet om hinanden med N terminal i hver ende = tetramer |
| I hvilke celler er IF (intermediære filamenter) fremtrædende? | Intermediær filamenter er fremtrædende i celler der udsættes for stor mekanisk stress eks. Nervecellernes axoner, muskelceller og epithel celler i huden |
| IF (intermediære filamenter) kan opdeles i hvor mange og hvilke grupper? | 4 grupper: 1. keratin filamenter i huden 2. vimentin og vimentin relaterede filamenter i bindevæv, muskler og gliaceller. 3. neurofilamenter i nerveceller 4. nuklear lamina i nukleus Type 1, 2 og 3 findes i cytoplasmaet, mens type 3 findes i kernen |
| Hvad er specielt ved Nuclear Lamina (i forhold til IF) | Nuclear lamina ligger ikke som et reb, men ligger vævet sammen ved siden af hinanden |
| Hvordan deles nuclear lamina v. celledeling? | Vha. phosphorylering og dephosphorylering (protein kinase). Der er svage bindinger mellem tetramerene når det phosphoryleres og filamenterne falder fra hinanden. Når de dephosphoryleres finder de sammen igen |
| Hvordan er Intermediære Filamenter (IF) yderligt forstærkede / stabiliserede? | Af andre proteiner. Feks. Plektin der tværbinder filamenter i bundter, holder IF sammen med de to andre komponenter i cytoskelettet (mikrotubuli og actin filamenterne) og spiller også en rolle i strukturer omkring desmosomerne |
| Hvad er Mikrotubulis funktion? | Mikrotubuli er vigtige for organiseringen i cellen |
| Hvordan er mikrotubuli opbygget? (DU = dynamisk ustabile) | Som lange, stive, hule rør af proteiner. DU, hvilket betyder at de forsvinder (helt eller delvist) og bygges op hele tiden. De opbygges ud fra et centralt organiserings center (ofte tæt på nucleus) og forlænges ud i den perifære del af cellen |
| Hvilken funktion har mikrotubulis dynamisk ustabile ”stænger” | De danner spor i cellen som vesikler, organeller og andre komponenter kan flyttes via. De er hovedsagligt ansvarlige for placeringen af organeller inde i cellen og transport, men deltager også i mitose hvor de holder på deres halvdel af organeller osv |
| Hvad kan mikrotubuli blive til, hvis de bliver stabiliserede? | Ex. cilier og flagellaer |
| Hvordan er mikrotubuli opbygget? (detaljeret) | De er opbygget af tubulin molekyler (dimer bestående af 1 α tubulin og 1 β tubulin, bundet stærkt sammen). De stabler sig sammen med et hul inden i. Der skal 13 til at danne ringen. De lange stænger, som de danner kaldes protofilamenter |
| Hvad er særligt ved protofilamenter? | De har en strukturel polaritet da β enderne er + og α er -. De vokser hurtigst i + enden og derfor er det også den ende der stikker ud fra organiseringscenteret. Det styrer udvækst, retning og antal |
| Hvor mange og hvilke slags organiseringscentre findes der for mikrotubuli? | Der findes tre forskellige slags. 1. centrosom i en almindelig celle. 2. spindle pooles i en celle under mitose 3. basal body i cilier og flagella. |
| Hvor på organisationscenteret vokser mikrotubuli ud fra? | På org. Centeret er der en anden slags tubulinmolekyler, γ tubuli, der er formet som små ringe, der sidder på overfladen. Det er herfra at mikrotubulierne vokser ud, da det er nemmere for dem at vokse ud hvis de har en start |
| Hvad er Centrioler? | Inde i organiserings centeret findes to centrioler som er korte udgaver af mikrotubuli. Man ved ikke hvad deres funktion er, men de er identiske med basal kroppene i cillier og flagellaer |
| Hvorfor er Mikrotubuli dynamisk ustabile? | Fordi de har evnen til at hydrolysere GTP. I en fri tubulin dimer er der bundet 1 GTP, som binder sig til de andre tubulin molekyler i en stærk binding. V. hydrolyse: GTP -> GDP + P = svag binding => vil falde fra hinanden igen |
| Vækst vs. Nedbrydning af mikrotubuli: | Væksten er ofte hurtigere end hydrolyseringen og den ikke-hydrolyserede del af mikrotubulien kaldes for en GTP cap. Den dynamiske ustabilitet sørger for at der hele tiden er halvdelen af tubulin molekylerne frie i cytosolen |
| Er mikrotubuli altid dynamisk ustabile? (MT =mikrotubuli) | MT kan gøres stabile og stoppes i både vækst og nedbrydning, hvis et capping protein sætter sig på enden. Disse MT sørger for lokalisering og transport. Når de er stabiliserede bliver cellen polariseret da de har + og – ende permanent |
| Hvilken slags transport står Mikrotubuli og Aktinfilamenter for? | Både mikrotubuli og aktin filamenter står for cellen rykvise bevægelser i en retning, hvilket er meget effektivt |
| Hvor mange og hvilke grupper kan motorproteiner inddeles i? | 2: Kinesin går mod + enden på mikrotubulierne dynesin går mod – enden. Begge er opbygget som en dimer med 2 kugleformede hoveder og 1 hale. De bevæger sig kun i 1 retning |
| Motorproteiner og ATP: | ATP binder sig til motor proteinet og skaber en konformationsændring, så det ”løfter hovedet og strækker det frem”. ATP hydrolyseres og det sættes ned igen men lidt længere fremme. ADP og P frigives |
| Motorproteinernes funktion ved cellevækst er: | Når cellen gror, strækker kinesin ER ud mod + enden og får derved strukket ER så det er i hele cellen, mens dynein trækker golgi apparatet ind mod centromeren og kernen |
| I cilier og flagella er mikrotubulierne stabile og vokser udfra basalkroppene i cytoplasmaet. Hvordan er de opbygget her? (MT = mikrotubuli, MP = Motorprotein, bøjn = bøjningen, fung = fungerer, result = resultatet) | Deres ring består af 9 tubulin molekyler og 2 inde i midten. De har også 1 MP, som danner bøjn i MT. Fung på samme måde, at der sker en forskydning, når dynein tager 1 skridt, men da enderne hænger sammen, bliver result af forskydelsen, at MT bøjes |
| Hvad er Aktin Filamenter (AF)? (MT = mikrotubuli, bev. = bevægelsen) | De er også vigtige for bev. og specielt for bev. af celle-overfladen. Dynamisk ustabile, men kan ligesom MT skabe stabile strukturer vha andre proteiner. Rigtig mange aktin bindende proteiner og samarbejdet mellem dem og AF giver mange funktioner |
| Hvilke funktioner har AF (aktin filamenter)? | De kan blandt andet danne mikrovillier, kontraktile bundter i cytoplasma og forskellige udformninger som f.eks. ”fingere” cellen danner når den kravler over en overflade eller de kontraktile ringe der niver cellen over ved celledeling |
| Hvordan er aktin filamenters (AF) opbygning? | AF er tynde og fleksible og kortere end mikrotubulierne. De består af en snoet kæde af kugleformede aktin molekyler der ”peger” samme vej, hvilket giver polaritet. De findes generelt i netværk eller i tværbindinger hvilket giver dem større styrke |
| Hvordan vokser AF (Aktin Filamenter)? (MT = Mikrotubuli) | Ligesom MT kan de gro i begge ender men vokser hurtigst i + enden og til forskel fra MT, får de deres energi fra ATP og ikke GTP. De frie aktin molekyler bærer ATP og det hydrolyseres efter de er bundet sammen i kæderne og bindingerne bliver svagere |
| Hvorfor skal AF (Aktin Filamenter) være dynamisk ustabile? | Evnen til at nedbrydes og samles igen er nødvendig for bevægelse. AF der er bagerst i cellen vil hele tiden nedbrydes og dannes igen i fremad-retningen |
| Vil alle aktin molekyler i en celle kunne være bundet på een gang? | Nej. Halvdelen af aktin molekylerne vil hele tiden være frie. Cellen har små proteiner der sætter sig på de frie og sørger for at de ikke binder sig, mens andre proteiner i cellen fremmer dannelsen af nye filamenter |
| Et eksempel på bevægelse af cellen: | Celle cortex, som ligger lige under plasma membranen og bindes sammen af proteine, hjælper til bevægelse ved at strække sig frem og gribe fat i extracellulære molekyler og derefter trække sig sammen som bagenden kommer med |
| Hvordan ligger Aktin Filamenterne inde i cellen? | Inde i cellen ligger aktin filamenterne som kontraktile bundter med + og – enden hver sin vej (altså ikke i een retning) |
| Lamellipodia vs. Filopodia: (Af = Aktin Filamenter) | Lamellipodia ligger længst fremme i kanten af cellen med aktin filamenter på kryds og tværs. Filopodia er fingerene der strækker frem og ligger i bundter med + enden fremad. Der er forskellige proteiner der styrer hvilken form AF vokser i |
| Hvad er Integriner? | Integriner er transmembrane proteiner der sætter sig fast på ekstracellulære molekyler og er samtidig forankret intracellulært i aktin filamenterne |
| Actin og Myosin: | Actin og myosin går sammen for at danne kontraktile strukture. Alle motorproteiner på aktin er i myosin familien. De mest almindelige er myosin I (i alle celler) og myosin II (i muskelceller |
| Myosin I: | Myosin I har en hale og et hoved. Hoved interagerer med aktin filamentet, mens halen enten bærer molekylet der transporteres eller binder sig til plasmamembranen og flytter den ved at bevæge hovedet på aktin filamenter = ændring i cellens form |
| Hvad styrer cytoskeleton? | Det er ekstracellulære signaler der styrer intracellulære proteiner, kontrollerer cytoskelettet Opbygningen af f.eks. aktin kan ændres helt ved aktivering af membran proteinet Rho (ρ) protein (GTP binding) |
| Hvilke celler undergår mitose? | Mitose foregår i alle celler undtaget kønsceller. |
| Hvad er mitose og hvad sker der med kromosomantallet før og efter? | Det er celledeling hvor en modercelle deler sig til to datterceller, identiske med moder cellen (også samme antal kromosomer). Før delingen består modercellen af kromosmer med hver 2 søsterkromatider der trækkes fra hinanden under delingen |
| Hvor mange og hvilke faser udgør cellecyklus? | 1. M fasen 2. G1 fasen 3. S fasen 4. G2 fasen G1, S og G2 faserne indgår alle i interfasen 1. Interfasen 2. profasen 3. Prometafase 4. Metafase 5. Anafasen 6. Telofase /cytokinese |
| Hvilke faser kan Mitosen inddeles i? | Mitosen kan inddeles i profasen, prometafasen, metafase, anafasen og telofasen/cytokinesen. |
| Hvad sker der i Profasen i Mitose? | Kromosomerne bliver tykkere, nukleolus forsvinder gradvist, centriolerne vandrer mod hver sin pol. |
| Hvad sker der i Prometafasen i Mitose? | Kernemembranen nedbrydes, golgi og ER opdeles i vesikler. Mikrotubuli fra centriolerne fisker kromosomerne og binder sig til deres proteinkompleks, kinetochorer, der sidder på centromererne. |
| Hvad sker der i Metafasen i Mitose? | Kromosomerne er nu trukket så de ligger på lige linie lige imellem de to spindle poles. Det kræver at polymeriseringen og depolymeriseringen hele tiden afbalanceres |
| Hvad sker der i Anafasen i mitose? | Søsterkromatiderne løsriver sig fra hinanden og trækkes mod spindle poles. Centrosomerne bevæger sig længere væk fra hinanden |
| Hvad sker der i Telofasen i mitose? | Kromosomerne er trukket helt hen til centrosomerne og en ny kernemembran dannes omkring dem. Mitosen er dermed slut da DNA’et er delt, men cellen skal stadig deles |
| Hvad sker der i Cytokinesen i Mitose? | En kontraktil ring (myosin og actin) deler cellen lige over. ER og golgi gendannes udfra vesikler. Organeller deles lige over |
| Kende til funktionen af colchicine | Binder sig til tubuli dimeren (bruges til polymerisering af mikrotubuli). Dette stopper metafasen da der er brug for en balance i polymeriseringen, som colchicine ødelægger. Colchicine bruges til at karyotype kromosomer og påvise kromosomforandringer |
| Kende til anafase promoting complex og dets funktion | APC degraderer securin, som er et inhibitorisk protein og aktiverer derved separase (enzym) der hjælper med at komme fra metafasen til anafasen ved at separere de to søsterkromatider |
| Vide hvad der sker med ER og golgi under mitosen | De deles op i vesikler, som de kan gendannes ud fra efter celledelingen |
| Hvad sker der i G1-fasen? | G1: er lige efter celledeling og hvilefasen og lige før syntesen af nyt DNA starter. I G1 fasen sørger cellen for at der er de rette miljø til at starte DNA replikation. Derudover syntetiseres proteiner, organeller osv i denne tid |
| Hvad sker der i S-fasen? | S: DNA syntetiseres og DNA replikeres. => dannelsen af søsterkromatiderne |
| Hvad sker der i G2-fasen? | G2: cellen tjekker om miljøet er okay til deling og om de to søsterkromatider er færdige og uden skader |
| Hvad sker der i M-fasen? | M: Søsterkromatiderne skilles og cellen deles i 2 gennem en række faser. I starten af M fasen er der checkpoint der kontrollerer om mikrotubuli fra spindle poles sidder ordentligt fast på kromatidernes kinothocerer |
| Hvad sker der i G0-fasen? | G0: hvilefasen |
| Kunne redegøre for checkpoints.(rep = replikation/replikeret, r =er) | G1 fasen: tjekker om miljøet r godt nok til DNA rep G2 fasen: tjekker at alt DNA r rep og uden skader og at cellens størrelse r stor nok til deling M fasen: sørger for at spindlepoles sidder ordentligt fast på kromosomerne inden de begynder at trække |
| Hvor mange checkpoints er der i cellecyklus? | 3: G1, G2 og M |
| Hvad gør ”maskineriet” i cellecyklus kontrolsystem? | Der er to typer ”maskineri” i celle-cyklus kontrol system. 1. fremstiller nye komponenter i cellen 2. Trækker komponenter på deres rette plads og deler når cellen deles. De styrer alt fra DNA rep. Til segregation i de dublikerede kromosomer |
| Hvad er vigtigt mht celle-cyklus kontrolsystemets ”maskineri”? | Det er vigtigt at begge tændes og slukkes på rette tid og der er biokemiske kontakter der tænder og slukker i specifikke sekvenser |
| Hvad er Cdk? | Cdk er protein kinaser , som sørger for cyklisk at aktivere og inaktivere de proteiner og proteinkomplekser som starter eller regulerer DNA replikation, mitose og cytokinese |
| Hvordan aktiveres/inaktiveres Cdk? | Aktiveringen/inaktiveringen sker ved phosphorylering/dephosphorylering. Cyklin er et andet protein og det er det protein der tænder og slukker kinasen, ved at binde sig til det. Når cyklin binder sig til Cdks starter det en ny reaktion i cellecyklus |
| Hvad skal der til for at Cdk er maximalt aktiverede? | Cdk skal både være bundet til et cycklin protein og være phosphoryleret for at være max aktiv. Faktisk kræver det at de er phosphorylerede i et bestemt site og dephosphoryleres i et andet for at de er aktive |
| Have overblik over de forskellige cyclin-cdk komplekser og hvornår de er aktive | Cyklinerne kan opdeles i 4 grupper efter hvornår de er aktive. 1. cyklin D (i G1 fasen) 2. cyklin E (i G1/S fasen) 3. cyklin A (S fase) 4. cyklin B (M fase) |
| Hvad er Cyklin Ds funktion? | Cyklin D er venner med Cdk4 og Cdk6 i G1 fasen - regulerer overgangen gennem G1 fasen og mellem G1 og S. |
| Hvad er Cyklin Es funktion? | Cyklin E med Cdk2 i G1/S fasen regulerer overgangen mellem G1 og S fasen. Tillader ekspressionen af cyklin A i næste trin |
| Hvad er Cyklin As funktion? | Cyklin A Cdk2 i S fasen - Regulerer S fasen (starten af DNA replikationen.) |
| Hvad er Cyklin Bs funktion? | Cyklin B Cdk1 i M fasen - Regulerer overgangen mellem G2 og M. |
| Hvor mange typer Cdk’er er der? | Der er 4 typer Cdk’er. 1 (M fasen), Cdk2 (G1/S, S og G2), Cdk4 (G1, G1/S), Cdk6 (G1, G1/S) |
| Hvad er mitogener? | Mitogener er ekstracellulære signaler, der stimulerer cellen til at dele sig |
| Hvad er mitogeners funktion? | Hvis der ikke er mitogener til stede ved G1 fasens chekpoint (også kaldet R punktet), stoppes cellecyklus her indtil de er. Cyklus kan enten stoppe i G1 fasen og vente eller gå til G0 fasen hvor nogle celler bliver for altid |
| Hvad stimulerer mitogener? | Mitogener stimulerer de proteiner der skal til at bringe cellen fra G0 ti G1 fasen igen. Muskel celler og nerverceller er i en permanent G0 fase og kan ikke ændres |
| PDGF pathway del 1 | PDGF støtter sig på receptorer i membranen og aktiverer derved Ras der starter Map kinase pathway. Map kinase pathway går ind i nukleus og starter ekspressionen af cyklin D (som er i G1 fasen og går sammen med Cdk 4 og Cdk6 |
| PDGF pathway del 2 | Cyklin D og Cdk4+6 går sammen og er aktiverede og deaktiverer RB ved at phosphorylere det. RB er et protein der i aktiv tilstand inhiberer E2F proteinet |
| PDGF pathway del 3 | Når E2F frigives binder det til DNA og starter ekspressionen af cyklin E (som går sammen med Cdk2 hjælper i overgangen mellem G1 og S). R punktet er nu passeret og vi er i S fasen |
| PDGF pathway S-fase del | Her vil E2F starte ekspressionen af cyklin A der også går sammen med Cdk2 og starter DNA replikationen |
| Hvad er R punktet? | G1 fasens checkpoint |
| Hvad er Cyklin B-Cdk1’s og dets funktion? | Cyklin B-Cdk1 (også kaldet MCdk) starter alle hændelser i den tidlige M-fase (profase, prometafase, metafase). Dannelsen af M-cdk starter allerede i S fasen, men det er først aktivt i M fasen, da aktiveringen af det definerer starten på M fasen |
| Hvad er APC? | APC=anaphase promoting complex er ansvarlig for skiftet fra metafasen ti anafasen (metafasen hvor de trækkes på en linie og anafase hvor de adskilles) |
| Hvad er APCs funktion? | Anafase promoting komplekset starter reaktionen ved at aktivere enzymet separase der deler søsterkromatiderne. Det kræver at APC er aktivt. For at aktiveres skal cdc20 bindes til og det kræver at APC phosphoryleres |
| Afslutning af M-fasen | APC/Cdc20 kan nedbryde M-cyklin (cyklin B) og faktisk også S-cyklin (cyklin A) og den slutter dermed M fasen samtidig med adskillelse af kromatiderne |
| Have overblik over forskel på cohesins og condensins | Condensiner er store proteinkomplekser, som spiller en stor rolle i kromosomsamling og adskillelse. Cohesiner er et proteinkompleks, som skiller søsterkromatider under celledeling (både mitose og meiose) |
| Kende til p53s funktionen i cellecyklus | P53 dannes ved fejl i DNA’et og aktiverer P21. P21 stopper mitosen (tilbage og retter fejl i G1 fasen) eller får cellen til at undergå apoptose. Mangel på P53 eller mutation i P53 giver derfor kræft, pga. konstant celledeling |
| Hvad er apoptose? | Apoptose er programmeret celledød. Det er med til at forme os i foster stadiet (ex. Lave fingre). Det sørger også for at holde blandt andet vores organer i den rette størrelse og er i det hele taget i balance med celle delingen |
| Hvad kan stoppe cellecyklus? | CHK2/1 stopper cyklus i S fasen, hvis der er fejl i DNA. I G2 fasen er det CDC25 der stopper cyklus |
| Hvad er forskellen på necrose og apoptose? | Celler der udsættes for akutte skader (nekrose), svulmer oftest op og sprænges, hvilket giver en større risiko for infektion. Celler der undergår apoptose dør uden at skade naboceller, ved at skrumpe ind (pygnose). |
| Hvordan ryddes der op efter apoptose? | Ved apoptose sker der ændringer i celleoverfladen der tiltrækker makrophager og de opsluger cellen inden indholdet frigives i ekstracellulær fasen |
| Hvornår undergår celler apoptose? | Ved for mange mutationer i cellen undergår den apoptose. Hvis der er for mange forkert foldede proteiner i ER undergår den også apoptose. Cellen (de fleste) skal bruge overlevelses signaler ellers undergår den apoptose |
| Kende principperne for aktivering af apoptose ved udslip af cytokrom C som bevirker en kaskade aktivering af caspaser = selvmordsprogrammet gennemføres.(prot =protei, PL =proteolytisk, apop = apoptose) | Caspaser er de prot, som fremmer apop. De dannes som inaktive procaspaser og aktiveres ved PL kløvning. Den PL kløvning fremkaldes ved samme signal som apop og det starter en caspase kaskade da en caspase aktiverer den næste. Irreversibel reaktion |
| Hvad er bcl-2 familien? | De proteiner der kontrollerer procaspaserne (intracellulære proteiner). Nogle af dem aktiverer (BAX, BAK), mens andre inhiberer (Bcl-2) |
| Hvad er Bax, Bak ’s funktion? (M. = mitrokondrierne) | Bax og Bak aktiverer procaspaser v. at danne porer i M. hvor der udskilles Cytochrome C. Cytochrome C er nødvendig for dannelsen af komplekset apoptosom som er et ”hjul” med procaspase. Procaspaser aktiveres når de samles i hjulet = apoptose |
| Hvordan aktiveres Bax, Bak? | Bax og Bak aktiveres af et andet protein fra Bcl-2 familien der dannes af cellen selv ved fejl i cellen. Blandt andet mutationer i DNA eller på anden måde skadet DNA |
| Hvad er Bcl-2? | Bcl-2 er selv et protein der inhiberer ved at blokerer porerne i mitochondriaet og derved stoppe udskillelse af cytochrome C. Ekstracellulære overlevelses signaler kan blandt andet øge produktionen af Bcl-2 |
| Vide hvad ekstracellulær matrix er og dens rolle i vævet | Extracellularmatrix is secreted by cells themselves Matrix provides strength to supportive tissues Provides structural support to animal cells Segregates cells Regulates intracellular communication Består bl.a. af collagen (fibrøst protein) |
| Kunne beskrive hvor collagen syntetiseres og opbygges | Dannes af fibroblaster (eller osteoblaster i knoglevæv) Udskilles som procollagen. Snoes sammen til rebformede strukturer, peptider cuttes af, og rebene samles i større fibre. Collagen molekyler dannes intracellulært og udskilles v. exocytose |
| Kende til integriner (EM = extracellulære matrix) | Receptorprotein. Transmembrant. Binder til actin inde i cellen, hvilket gør det stabilt. Skaber kontakt mellem extracellulære matrix og cytoskeleton. Funktion: cellekravlen (binder til fibronectin, som binder til collagen i EM), Formidler signaler |
| Kende til GAGs (EM = extracellulære matrix) | Glycosaminoglycaner. Hjælper med at fylde hullerne i EM af bindevæv. Varierer i størrelse, form og kemi. Ofte sidder mange GAG-kæder på en enkelt proteinstamme (som en flaskerenser). Geleagtig i konsistens---> ikke så meget i knogle, men meget i øjne |
| Kende til cadherins | Transmembrane proteiner. Binder direkte til identiske cadheriner på andre celler = homophil binding. Cadherinbindinger kræver at Ca+ er tilstede i den extracellulære matrix |
| Kunne beskrive karakteristika af ”epithelial sheets” | Polariserede lag af epitelceller. Findes som enkelt/flerlaget pladeepitel, søjleepitel, kubisk epitel, eller squamous epitel. Epitel dækker alle overflader i kroppen (både ydre og indre). Ligger alle ovenpå basalmembranen |
| Hvad er en tight junktion? | hæfter naboceller sammen i et epitel. Forhindrer, at molekyler slipper ud mellem cellerne |
| Adherence junktion | Adherence junktion: binder Actin Filamenter i en celle med Actin Filamenter i en anden |
| Desmosom | binder Intermediær Fliamenter i en celle med Intermediær Filamenter i en anden |
| Gap junktion | Former kanaler, som tillader små, vandopløselige molekyler og ioner at passere fra celle til celle |
| Hemidesmosom | fæster Intermediær Filamenter i en celle til basalmembranen |
| Kunne forklare principperne for hvordan terminalt differentierede celler udskiftes og fornyes fra stamceller | Terminalt differentierede celler udskiftes / dannes ud fra precursor celler, som dannes ud fra stamceller |
| Kende de overordnede principper og muligheder for stamcelleterapi (SCT) Stamceller kan reparere skadet væv | Man tager en biopsi (hud, lever, blod), ændrer 4 gener, og får en stamcelle, som man selv kan bestemme, hvad skal udvikle sig til. Embryonisk SCT, terapeutisk kloning og induceret pluripotent SCT er 3 eksempler på muligheder for SCT |
Created by:
ceciliepetas
Popular Veterinary sets