Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Ernæring
Drøvtyggere
| Question | Answer |
|---|---|
| Ca hvor mange timer i døgnet tygger en ko drøv? | 18 timer |
| Hvad sker der hvis man fodrer en ko med rent kraftfoder? | Der bliver ikke tygget så meget drøv, dvs. der dannes ikke så meget spyt (~bikarbonat) og dermed er der risiko for vomacidose. Derudover nedsættes vommotiliteten. |
| Hvad er funktionen af tyggeaktiviteten hos en ko? | Findeler foder (fra 1-10 cm til 2 mm), stimulerer spytsekretion og øger frekvensen af vomkontraktioner. |
| Hvor lang/bred skal en fiberpartikel være før den stimulerer til drøvtygning? | Minimum 1 mm bred og 5 mm lang |
| Nævn grovfodermidler | Halm, hø, ensilage, roepiller, græs |
| Hvad adskiller glukose fra cellulose? | I glukose bindes enhederne sammen af alfa-bindinger, hvorimod de i cellulose bindes sammen af beta-bindinger. |
| Nævn kraftfodermidler | Korn (hvede, byg, havre, rug), |
| Hvad er peNDF? | Physical effective NDF - strukturgivende fibre som er større end de partikler man finder i fæces og som stimulerer tyggeaktivitet og vommotilitet/vomlagdeling. |
| Hvilke tre ting karakteriserer et fodermiddels indhold af strukturgivende fibre? | Fibrenes længde, fibrenes hårdhed og indholdet af NDF i fodermidlet (5-80%). |
| Hvad er en god TSL? | En teoretisk snitlængde på 2 cm er god, da denne længde ikke vil påvirke drøvtygningstiden. |
| Hvad gør snitning ved foderet? | Øger foderoptaget, nedsætter ædetiden og med den rigtige TSL påvirker det ikke drøvtygningstiden negativt. |
| Hvad består en drøvtyggers vombiotika af? | Bakterier, protozoer og en lille andel arkæer og svampe. |
| Hvad er funktionen af vommens biotika? | Bakterier og protozoer nedbryder kulhydrater til SCFA (propionat, acetat og butyrat) ved fermentering. Protozoer æder derudover bakterier. Arkæer omdanner frit brint til methan og svampe nedbryder fibre. |
| Med hvilke substrater danner bakterierne i vommen protein? | De anvender kvælstof fra nedbrudte foderproteiner og/eller recirkuleret urea, samt ATP som de får fra nedbrydelsen af kulhydrater. |
| Hvilke giftstoffer kan foderet f.eks. afgiftes for i vommen? | Gossypol fra bomuldsfrøkager, fytoøstrogener fra kløver, svampetoksiner og glukosinolater fra raps. |
| Hvad består NDF af og hvem kan fordøje det? | Hemicellulose, cellulose og lignin. Dette kan fordøjes af bakterierne i vommen. |
| Hvor i en kos tarmsystem kan kulhydrat og protein fordøjes? | Både i vommen og i tyndtarmen. |
| Hvad er de vigtigste næringsgivende stoffer fra tarmen hos en kalv? | Fedtsyrer og aminosyrer fra tyndtarmen. |
| Hvad er de vigtigste næringsgivende stoffer fra tarmen hos en voksen ko? | SCFA, propionat, butyrat og acetat, samt aminosyrer fra mikrobielt protein. |
| Hvad sker der i tyndtarmen hos en ko? | Fedt nedbrydes til fedtsyrer v.hj.a. lipase, protein nedbrydes til aminosyrer v.hj.a. protease og stivelse nedbrydes til glukose v.hj.a. cellulase. Næringsstoffer absorberes. |
| Hvordan opretholdes bakteriernes proteinsyntese hvis koen æder græs med meget lavt proteinindhold? | Overskydende ammoniak fra nedbrydning af protein i tyndtarmen bliver omdannet til urea i leveren og herefter absorberet over vomepitel og genanvendt --> kvælstof recirkulation. |
| Hvad er PBV? | Protein Balance Vom = protein indtaget med foder - mikrobielt produceret protein. |
| Hvad er AAT? | Absorberbare Aminosyrer Tyndtarm = er både foderprotein som ikke fordøjedes i vommen, samt mikrobielt protein. |
| Hvad afhænger den mikrobielle proteinsyntese af? | Mængden af fordøjeligt kulhydrat der indtages. Der kan produceres 125 g protein/kg ford. kulhydrat. |
| Hvad sker der med en kos mælkeproduktion hvis man hhv. sænker og øger AAT værdien i foderet? | Hvis man underforsyner med AAT, så nedsættes mælkeproduktionen. Hvis man overforsyner, så sker der ingenting. |
| Hvad sker der hvis man underforsyner en lakterende ko med protein? | Man vil have en negativ PBV værdi. Der dannes ikke nok mikrobielt protein og det nedsætter foderoptaget, samt fordøjeligheden. Kvælstof recirkuleringen er ikke nok til at opretholde mælkeproduktionen. |
| Hvad er NORFOR baseret på? | Fordøjelighed, energiværdi og proteinværdi afhænger af samspil mellem næringsstoffer, samt partikelstørrelse og nedbrydningshastighed. |
| Hvad er drægtighedssyge hos får og hvornår forekommer det? | Svarer til ketose hos kvæg. Fåret er i negativ energibalance, mobiliserer fra sine fedtdepoter og får for mange ketonstoffer i blodet. Det forekommer op til læmningen. |
| Hvorfor er det vigtigt at fodre godt nok på et drægtigt får sidst i drægtigheden? | Da lammene ellers kan blive små. Samtidig skal der produceres tilstrækkeligt råmælk til at lammene bliver immuniserede. |
| Hvem kan optage mest grovfoder - det drægtige får eller det diegivende får? | Det diegivende får. Det drægtige fårs optag har en fysisk begrænsning, idet fostrene fylder og tager plads fra mavetarm-kanalen. |
| Hvilken enhed bruger man for energiværdi hos får? | FEkvæg = brændværdien af 1 kg byg. |
| Hvad svarer nettoenergien i 1 FE til? | Brændværdien af 2,5 kg EKM (mælk med 4% fedt) ~ 7,8 MJ |
| Hvorfor er behovet for AAT højt hos et får sidst i drægtigheden? | Fordi der laves mælkeprotein og fostrene skal bruge mange AA og glukose (aminosyrer kan deamineres og indgå i glukoneogenesen) |
| Hvilken af de tre kortkædede syrer som dannes i vommen kan indgå i glukoneogenesen? | Propionsyre |
| Hvad betyder en negativ PBV værdi? | Negativ PBV værdi = der er større kvælstofbehov end der er syntese af dette af mikroberne i vommen. |
| Nævn et fodermiddel med en positiv PBV værdi og et med en negativ. | Positiv = sojaskrå, negativ = byg/roepiller. |
| Hvad er et højt indhold af beta-hydroxysmørsyre udtryk for? | Ketose = drægtighedssyge. |
| Nævn et fodermiddel med en høj AAT værdi og en lav AAT værdi. | Høj = snittet grønhø, fiskemel. Lav = græsensilage. |
| Hvad sker der med produktionskapaciteten hos en malkeko som som kvie er blevet overfodret fra den var 3 mdr. til første brunst? | Der aflejres fedt i mælkekirtlerne og dermed kan den producere mindre mælk end en kvie som er blevet fodret med begrænset energi. |
| Hvad sker der med kvier i vækst som ikke får nok calcium i foder og som går inde? | De får vit D og calcium mangel og får rakitis og bliver væksthæmmede. |
| Hvad er fed mælk hos en ko udtryk for? | At den mobiliserer fedt, er i negativ energibalance og i risiko for at udvikle ketose. |
| Hvorfor må en ko ikke være for fed i starten af dens laktation? | En fed ko har ikke så stor ædelyst og er derfor mere tilbøjelig til at mobilisere fra fedtdepoter = overvægt af ketonstoffer i forhold til glukogene stoffer = ketose. |
| Hvad er risikoen ved at fodre køer med for meget kraftfoder? | At koen udvikler vomacidose = for lav pH i vommen, det kan ødelægge vompapillerne og gøre at der trænger bakterier ud i blodet/til leveren = leverabcesser. |
| Hvad er risikoen ved at fodre en ko med for fint snittet foder? | For fint snittet foder vil nedsætte tygeeaktiviteten (~vomacidose), samt nedsætte vommotiliteten (~løbedrejning). |
| Hvor vil energi fra hhv eddikesyre og propionsyre aflejres hos lakterende ko? | Energi fra eddikesyre går fortrinsvis til fedt- og muskelvæv, mens energi fra propionsyre går til yveret og mælkeproduktion i form af glukose. |
| Hvornår i laktationen ses den højeste forekomst af mælkefeber? | I starten af laktationen, da det er her koen producerer mest mælk og der dermed forbruges mest calcium. |
| Nævn 3 ernæringsbetingede sygdomme hos malkekvæg, som skyldes ubalance i mineraler. | Mælkefeber (hypokalcæmi), græstetani (hypomagnesiæmi), rakitis (mobilisering af ca++ fra knogler). |
| Nævn 2 ernæringsbetingede sygdomme hos kvæg, som skyldes ubalance i fordøjelsessystemet. | Vomacidose (--> løbedrejning, diarré, leverabcesser, laminitis), trommesyge (--> kvælning). |
| Nævn en stofskiftesygdom hos kvæg. | Ketose --> for mange ketonstoffer i blodet, grundet negativ energibalance og følgende mobilisering af fedtdepoter. |
| Hvad kan man gøre ernæringsmæssigt for at nedsætte risikoen for mælkefeber? | Man kan give koen en diæt der er lav på ca++ op til kælvningen, samt en diæt der er lav på kalium i goldperioden. Derudover kan man også køre en balanceret kation-anion diæt (CAB=na+k -cl-s). En stor dose ca++ dagen før kælvning er også godt. |
| Hvad er mekanismerne ved mælkefeber? | Ca++ i blodet mobiliseres til produktion af mælk. Lav plasma ca++ --> PTH øger mobilisering af ca++ fra knoglerne, absorption af ca++ fra tarmen, samt reabsorption af ca++ fra nyrerne. Ved mælkefeber er koens væv ikke følsomt nok overfor PTH. |
| Hvilke køer er mest udsatte for mælkefeber? | Ældre køer, som har lakteret flere gange --> de har høj mælkeproduktion og er dårlige til at tilpasse sig den høje ca++ mobilisering. |
| Hvilke andre sygdomme kan hypokalcæmi disponere for? | Løbedrejning grundet lav tarmmotilitet, nedsat foderoptag (~ ketose), besvær ved kælvning sfa. nedsat glat muskel aktivitet, tilbageholdt efterbyrd, nedsat reproduktion. |
| Hvad er græstetani? | Mangel på magnesium i blodet --> musklerne kan ikke slappe af --> kramper. Ses især hos ældre fede køer der ryger ud på græs (kødkvæg). |
| Hvilke ting disponerer for græstetani? | Høj alder (større mobilisering af mg fra knogler), foder med højt k, lavt na og lavt ca, stress, høj mælkeydelse. |
| Hvordan kan man forebygge græstetani? | Give ekstra mineraler i forbindelse med at køerne kommer på græs. |
| Hvad forårsager vomacidose? | For mange forgærbare kulhydrater --> høj produktion af acetat og butyrat --> lav pH --> nedsat motilitet, samt ødelagte vompapiller. For få fibre = nedsat motilitet. |
| Ved hvor lav pH lammes vommen? | pH = 5 |
| Hvad er trommesyge og hvad disponerer for det? | Gasophobning i vom, fodring med kløver eller lucerne, samt hypokalcæmi og vomacidose disponerer herfor. |
| Hvad er løbedrejning og hvad er forskellen på højre og venstresidig? | Gasophobning og derfor dilatation af løben. Hvis den drejer til venstre ses snigende symptomer, fordi der lukkes delvist for foderpassage. Hvis den drejer til højre er det meget akut, da der lukkes helt. |
| Hvad er de kliniske symptomer ved venstresidig løbedrejning? | Nedsat ædelyst, nedsat vom motilitet, tør gødning, tegn på bugsmerter (skærer tænder, sparker mod bug). |
| Hvad er et lavt fedtindhold i mælken indikator for? | vomacidose |
| Hvad kan man gøre for at forhindre vomacidose? | Fodre med foder rigt på fibre (øger vom motilitet, spytsekretion, samt absorption af VFA), fodre med mindre portioner kraftfoder flere gange dagligt (mere jævn syreproduktion) |
| Hvilken tyggetidsnorm, samt max stivelsesindhold anbefales for at forebygge mod vomacidose? | Tyggetid > 33 min/FE, samt stivelsesindhold på max 280 g/FE. |
| Hvor meget NDF kan en ko max optage pr dag? | 1% af sin kropsvægt - dvs. en ko på 600 kg kan max optage 6 kg NDF pr dag. |
| Hvad er den normale pH i en kos vom? | pH = 6,8 |
| Hvor mange % peNDF skal der gerne være i tørstof grovfoder? | 20% - ved lavere værdier falder fedtprocenten i mælken. |
| Hvem bruger længst tid på at tygge et kg grovfoder - en ko eller et får? | Et får, da der er omvendt proportionalitet mellem dyrets størrelse og dets tyggetid. |
| Hvad er iNDF? | Fibre som er ufordøjelige, uanset hvor længe de opholder sig i vommen. |
Created by:
IdaH
Popular Veterinary sets