Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
cellebio
| Question | Answer |
|---|---|
| Kende cellemembranens funktion | barriere, afgrænser område, organisering/lokalisering af funktioner, regulering af transport ind/ud af cellen/organeller, kommunikation og signallering,celle-celle adhesion, fæstnelse af ekstra og intercellulære elementer, celleidentitet og antigenicitet |
| Kende cellemembranens struktur | fleksible |
| Kende membraners generelle opbygning (lipid dobbeltlag) | lipid dobbeltlag med indlejrede proteiner, De hydrofile hoveder vender udad og ind mod cytosolen mens de hyfobe haler vender ind i membranen, Lipiderne er amfifatiske, Kolesterol fylder hullerne der bliver pga. phospholipidernes umættede haler. |
| Kende inddeling af membranlipider | Phospholipid Sterol Glycolipid |
| Kende flydende mosaik model | Flydende mosaik: phospholipiderne ligger ikke stille i membranen. De flytter sig hele tiden: de roterer, flexer og laver lateral diffusion inden for deres eget monolag. Derudover kan de lave sjældnere lave flip-flop, dvs. skifte monolag |
| hvilke faktorer der påvirker fluiditeten af membranen | Temperaturen Halernes længde Halernes mættethed Kolesterol |
| Kende til asymmetri mht. cellemembranen | Fordelingen af lipider i de to lag er ikke symmetrisk. nogle vil hellere sidde i det ene lag end i det andet. Glycolipiderne vender altid væk fra cytosolen med deres hydrofile hoved. Kolesterol er nogenlunde ligeligt indgående i de to monolag. |
| Kende til dannelse af ny membran | lipiderne transporteres i vesikler væk fra ER og ud til deres destination, Hvis lipiderne skal være glycolipider kommer i forbi golgi-apparatet i deres transportvesikel og får sat en sukkergruppe på. |
| Kende til inddeling af membranproteiner | • Transporterer af molekyler • Ankre der holder noget fast til membranen • Receptorer til cellesignalering • Enzymer der katalyserer processer |
| Kende til opbygning af membranproteiner | Transmembrane proteiner Membranassocierede proteiner Lipidbundede membranproteine Proteinhæftede membranproteiner (perifere membranproteiner |
| Transmembrane proteiner | gennem hele membranen (enten vha. en α-helix, flere α-helixer, Har både hydrofobe og hydrofile dele og det er de hydrofile dele der stikker ud, både i det extracellulære rum og i cytosolen. |
| Membranassocierede proteiner | sidder kun i det cytosole (inderste) lipidmonolag, vha. en amfifatisk α-helix (hvor de hydrofile sidekæder vender ned mod cytosolen). Disse proteiner er kun i kontakt med den cytosole del og kommer på ingen måde ud i det extracellulære rum. |
| Lipidbundede membranproteiner | bundet til membranen vha. kovalent binding til et lipid. Det er kun bundet til det monolag der vender ud mod den side hvor proteinet sidder (disse proteiner kan altså findes på både den cytosole og extracellulære del af membranen). |
| Proteinhæftede membranproteiner (perifere membranproteiner | bundet indirekte til membranen i form af binding til et andet protein som så er bundet i membranen. De to proteiner er bundet sammen af non-kovalente bindinger. Disse kan ligesom de lipidbundne membranproteiner forekomme på begge membransidder. |
| Kende til funktion af membranproteiner | Membranens funktion bestemmes af proteiner. |
| Have overblik over ionfordelingen inden i og udenfor cellen | Inde i cellen: • Stor K+-koncentration • Lav Cl--koncentration • Lav Na+-koncentration Udenfor cellen: • Lav K+-koncentration • Høj Cl--koncentration • Høj Na+-koncentration |
| Kende til den elektrokemiske gradient | Den elektrokemiske gradient bestemmer retningen af passiv iontransport. Hvis der ikke er nogen spændingsforskel over membranen er det alene koncentrationsgradienten der bestemmer hvor meget stof der flyttes fra høj koncentration til lav koncentration. |
| Kende til typer af transport over membranen (passiv og aktiv mv.) | Passiv transport Aktiv transport Diffusion transportsystemer/ionkanaler |
| ionkanal-proteiner samt deres funktioner | Udfører kun passiv transport Er selektive på ladning Har ubegrænset transporthastighed Er gatede Voltage-gatede: følsomme overfor membranpotentialet. Ligand-gatede:Kanalen åbner ved ligand-binding Mekanisk-gatede: åbner ved mekanisk påvirkning |
| carrier-proteiner samt deres funktioner | Fragter små, organiske/uorganiske molekyler over membranen Er selektive og vælger kun solutter der passer nøjagtigt til binding-sitet maksimal hastighed aktiv og passiv transport Kræver energi Kan være koblet transport, symport og antiport |
| Kende opbygning funktionen af Na/K pumpen | Pumper tre Na+ ud af cellen og to K+ ind i cellen for hvert hydrolyseret ATP-molekyle Virker konstant Begge ioner flyttes mod deres elektrokemiske gradient Opretholder membranpotentialet |
| Kende til membranpotentiale og hvilemembranpotentiale | membranpotentiale, dvs. potentiel elektrisk forskel over membranen Hvilemembranpotentialet: det membranpotentiale hvor strømmen af positive og negative ioner er balanceres, dvs. der flyttes lige mange ioner hver vej |
| Energiproduktionens 3 faser | Fase 1: omdannelse af polymere til monomere Fase 2: fra monomere til acetyl-CoA Glykolyse i cytoplasma Fedtsyreoxidation i mitochondrie Fase 3: fra acetyl-CoA til ATP Oxidativ phosphorylering I mitochondriet |
| Overblik over glykolysen: Kende udgangspunktet (glucose), samt produkterne | En monomer som glukose bliver omdannet til fructose 1,6-biphosphat under hydrolyse af to molekyler ATP Herefter omdannes fructose 1,6-biphosphat til glyceraldehyd 3-phosphat der dannes 2 molekyler pyruvat, 2 molekyler NADH og 4 ATP |
| princip i aerob glycolyse. | Pyruvat bliver til Acetyl-CoA (indgår i citrosyrecyklus), kommer ud som NADH og CO2 (fig 13.2) |
| Kende udgangspunkt, produkterne samt princip i anaerob glycolyse (fig 13.4) | Polymererne nedbrydes til monomere. når pyruvatet er dannet, omdannes dette til enten 2 ethanol og 2 CO2, eller til 2 lactat.Dette sker idet de 2 molekyler NADH fra glykolysen hver afgiver deres energirige elektroner. NAD+ kan indgå i en ny glykolyse. |
| Overblik over fedtsyreoxidation (β-oxidation) | Fedtsyrer kan omdannes til acetyl-CoA uden at gennemgå en proces som glykolysen. For hver cyklus hakkes 2 carbon af |
| fedtsyreoxidation - kende udgangspunktet samt princip | Udgangspunkt for dannelsen af fedtsyrer som får O- udskiftet med S-CoA. I fedtsyreoxidationscyklus afskæres pr. omgang to carbon af fedtsyrekædens syreende. Den afskårne del bliver et acetyl-CoA molekyle. Processen katalyseres af en serie af fire enzymer |
| Overblik over fedtsyreoxidation (β-oxidation): produkter | Produkterne af hver omgang i cyklus er et molekyle acetyl-CoA, et molekyle NADH og et molekyle FADH2 |
| Overblik over citronsyrecyklus: kende udgangspunktet | oxaloacetat + pyruvat/acetyl-CoA |
| Overblik over citronsyrecyklus: væsentligste mellemprodukter + produkter | mellemprodukter: α-ketoglutarat + succinat produkter:2 CO2, 1 GTP, 3 NADH og 1 FADH2 |
| Overblik over citronsyrecyklus: princip (de 3 første store trin) | pyruvat omdannes til acetyl-CoA. acetyl-CoA afgiver en acetylgruppe til oxaloacetat,der dannes citrat. Citratet oxideres til α-ketogluterat under dannelse af 1 NADH + 1 CO2. α-ketogluterat oxideres til succinat under dannelse af 1 NADH + 1 CO2 og 1 GTP. |
| Overblik over citronsyrecyklus: princip (det sidste trin) | succinat videreoxideres til oxaloacetat, som kan deltage i en ny omgang af cyklus, under dannelse af 1 FADH2 + 1 NADH |
| Forstå princip i oxidativ phosphorylering | Phosphoryleringen af ADP til ATP vha. energi der oprindeligt kommer fra fødemolekyler. Energien oplagres i de energirige elektroner i NADH hvorfra den udnyttes til at skabe en protongradient som driver den energetisk ufavorable reaktion ADP + P --> ATP. |
| Kende væsentligste depotstoffer i kroppen | Glykogen: polysaccharid af glucose Fedt: triglyceroler som danner fedtdråber |
| Overordnet forståelse af omsætningen af acetyl-CoA til ATP | Først indgår acetyl-CoA i citronsyrecyklus. Efter citronsyrecyklus indgår NADH (også det fra glykolysen) og FADH2 i den oxidative phosphorylering.Den oxidative phosphorylering består af to trin:Dannelse af protongradient + tilbagestrømning af protoner |
| hvad er en Elektrontransportkæde (fra eletroner til ATP) | En række proteinkomplekser i mitochondriets inderste membran |
| Forstå H+-gradientdannelse i elektrontransportkæden (oxidative phosphorylering trin 1, del 1) | NADH møder det første kompleks i elektrontransportkæden, NADH dehydrogenase komplekset. Her fraspaltes 2 energirige elektroner, komplekset har højere elektron affinitet end NADH. Samtidig med at elektronerne flyttes gennem komplekset pumpes protoner ud. |
| Forstå H+-gradientdannelse i elektrontransportkæden (oxidative phosphorylering trin 1, del 2) | Elektronerne færges at proteinet ubiquinon over til elektrontransportkædens andet proteinkompleks, cytochrom b-c1. Dette kompleks pumper ligeledes protoner ud i det intermembranelle rum i takt med at elektronerne føres gennem komplekset. |
| Forstå H+-gradientdannelse i elektrontransportkæden (oxidative phosphorylering trin 1, del 3) | Proteinet cytochrom c færger de to elektroner over til det sidste proteinkompleks, cytochrom oxidase. Her punpes igen protoner ud i det intermembranelle rum mens elektroner føres gennem komplekset. |
| Forstå H+-gradientdannelse i elektrontransportkæden (oxidative phosphorylering trin 1, del 4) | Hele processen gentages med to nye energirige elektroner fra et nyt NADH-molekyle, når der er 4 elektroner i cytochromo oxidase komplekset, kommer 1 O2 molekyle og tager de 4 elektroner samtidig med at det fanger 4 H+,der dannes 2 H2O som diffundere væk |
| forstå H+-gradientdannelse i elektrontransportkæden (produkt): | I alt medfører transporten af 4 elektroner gennem elektrontransportkæden at 20 protoner pumpes fra mitochondriets matrix til det intermembranelle rum. |
| Forstå H+-gradientens anvendelse til at drive ATP-syntesen, Trin 2 i den oxidative phosphorylring (ATP-syntese), del 1: | Når der er dannet en H+-gradient vha. elektrontransportkæden kan denne drive et kompleks kaldet ATP-syntase idet der skabes energi når protonerne transporteres med deres koncentrationsgradient |
| Forstå H+-gradientens anvendelse til at drive ATP-syntesen, Trin 2 i den oxidative phosphorylring (ATP-syntese), del 2: | • Når H+ løber gennem den transmembrane proteincarrier og sætter sig på den mobile stilk drives denne som en vandmølle. Rotationen i stilken forårsager konformationsændringer i hovedet og der syntetiseres ATP ud fra ADP og P. |
| Forstå H+-gradientens anvendelse til at drive ATP-syntesen, Trin 2 i den oxidative phosphorylring (ATP-syntese), del 3 | • Når protonerne fra det intermembranelle rum har drejet en hel omgang med stilken og igen når den transmembrane proteincarrier slippes de fri i matrix |
| Kende de strukturer i cellen/mitochondriet som disse processer (elektrontransportkæden) knyttes til | Elektrontransportkæden: • NADH dehydrogenase • Ubiquinon • Cytochrom b-c1 • Cytochrom c • Cytochrom oxidase |
| Kende de strukturer i cellen/mitochondriet som disse processer (ATP-syntesen) knyttes til | ATP-syntese: ATP-syntase (slikkepindsformet): består at en statisk og en bevægelig del. Den statiske del er fæstnet i mitochondriets indre membran ved en transmembran protoncarrier. Den bevægelige del vender ind i mitochondriets matrix. |
| Memebranomsluttede organeller | •Cellekernen •Endoplasmatisk reticulum •Golgi apparatet •vesikler oLysosomvesikler oVesikler til konstitutiv sekretion oVesikler til reguleret sekretion •Mitokondrier •Lysosomer •Sekretionsgranula •Endosomer •Peroxisomer |
| Proteinsortering | Proteiner uden lokaliseringssignal forbliver i cytosolen hvor de er syntetiseret. sortering: - export - membran -lysosomproteiner (signalpeptid, til ER |
| Organeller kan få proteiner ind gennem membranen på tre forskellige måder: | Kerneporer Protein translokatorer Transportvesikler |
| Endoplasmatisk retikel (ER) | Granulært (rER) og glat (sER). Transportsystem inde i cellen, samt flere funktioner. |
| Cotranslationel transport ind i ER | når proteiner syntetiseres direkte ind i ER. De proteiner der skal transporteres ind i ER har signalsekvensen i N-terminalen som er den ende af proteinet: Ikke alle proteiner med en ER-signalsekvens skal slippes ind i ER-lumen. |
| Proteiner der skal gå igennem membranen én gang: | Når proteinet er sat fast i ER membranen, syntetiseres det ind i ER lumen indtil der i proteinet sidder en stop-transfer sekvens.Denne sekvens slippes, så sekvensen kan ligge inde i membranen, mens resten af proteinet syntetiseres på ydersiden af ER |
| Proteiner der skal gå igennem membranen flere gange | Nogle proteiner har et start-transfer signal som sidder længere ind i proteinet i stedet for i N-terminalen. Når proteinet krydser membranen flere gange har hver start/stop-transfersekvens sit eget ”hul” i membranen. |
| Posttranslationel foldning | : Efter at proteiner er syntetiseret i ER, foldes de vha. bindinger (disulfidbånd mellem cystein sidekæder) der dannes ved oxidation. |
| Chaperoner | Proteiner der hjælper med at folde proteiner korrekt og holder disse fast indtil de er korrekt foldede. |
| Glykosylering | Når proteinet er syntetiseret i ER kan de her få påsat korte oligosaccarid-kæder ved kovalente bindinger.Processen udføres af glycosylerende enzymer. Foregår ikke i cytosolen. |
| Glykosylering funktioner: | •Beskytte proteinet mod nedbrydning •Sørge for at proteinet bliver i ER indtil det er foldet korrekt •Fungere som et transportsignal •Indgå i kulhydratlaget (glycokalyx) på cellens overflade |
| Golgi apparat | Golgiapparatet er formet som en stak tallerkener. Stakken har en cis- og en trans ende. I cis-enden (der vender mod ER) kommer der eks. proteiner ind, kører igennem stakken vha. vesikler og kommer ud på transsiden (som vender mod plasmamembranen). |
| Posttranslationel modifikation | påsætning af sukker og evt.omfoldning |
| Golgi kan danne tre former for vesikler | •Til konstitutiv sekretion: dette sker hele tiden •Til reguleret sekretion: eks. hormoner der kun frigives på et bestemt tidspunkt •Lysosomer: enzymer og proteiner dannet i ER der skal blive til lysosomer. |
| Sekretionsvesikler (granulae): | konstitutiv/reguleret sekretion, exocytose |
| Lysosomer: | Intracellulært membranindbundet nedbrydningssted |
| Endosom: | En sorteringsstation der kan fordele udefrakommende stoffer |
| Beskriv forskellige typer/klasser af cellesignalering | •Endokrin (hormonel): lange afstande, uspecifik. •Parakrin: korte afstande, uspecifik til omkringliggende celler. •Neuronal (synapse): lange afstande, specifik. (neurotransmittere) •Kontakt-afhængig: korte afstande, specifik. |
| Signalmolekyler: | signalmolekyle kan give flere forskellige reaktioner alt efter hvilken receptor/celle der modtager det. •Hydrofobe molekyler •Gasser •Store hydrofile molekyler •Ion-kanalforbundne receptorer •G-proteinforbundne receptorer •Enzymforbundne receptorer |
| Forklar hvad en 2nd-messenger er | Intramolekylære signalmolekyler der dannes som respons til et ekstracellulært signal. Små molekyler der syntetiseres (cAMP, IP3, cGMP) eller frigives (Ca2+, Cl-, Na+) |
| Forklar en signal-kaskade fra cellens overflade til placering af effekten (del 1) | 1. En signalkaskade starter ved aktivering af en receptor på cellens overflade. Hvis f.eks. G-protein receptoren aktiveres og der dannes cAMP som 2nd-messenger foresætter signalkaskaden som cAMP’ets vej videre rundt i cellen |
| Forklar en signal-kaskade fra cellens overflade til placering af effekten (del 2) | cAMP aktiverer proteinet PKA (cAMP dependent protein kinase) som katalyserer phosphoryleringen af seriner og threoniner på bestemte intracellulære proteiner eller genregulerende proteiner. |
| Forklar en signal-kaskade fra cellens overflade til placering af effekten (del 3) | Proteinernes aktivitet ændres og afhængig af celletype, og dermed proteintype, medfører cAMP-koncentrationsniveauet forskellige konsekvenser (eks. nedbrydning af glykogen til glycose eller ændring i genudtryk) |
| Forklar en signal-kaskade fra cellens overflade til placering af effekten (IP3) | bestemt protein aktiverer enzymet phospholipase C som laver IP3 ud af fosfolipidet inositol-phospholipid. IP3 går ud til ER, hvor det binder sig og åbner Ca2+-kanaler. Ca2+ løber ud i cytoplasma hvor dets koncentration normalt er lav. |
| Forklar en signal-kaskade fra cellens overflade til placering af effekten (DAG) | samme start som IP3. DAG forbliver i plasmamembranen og Ca2+ aktiverer PKC (protein kinase C) som går fra cytosolen ud til plasmamembranen og phosphorylerer målproteiner som er forskellige afhængig af celletypen. |
| Vide at forskellige signaleringsveje kan samarbejde | Et eksempel kan være når G-protein aktiveres og aktiverer de to enzymer adenylyl cyklase og fosfolipase C, som indgår i hver sin signaleringskaskade ved at danne forskellige 2nd-messengere. |
| Skriv hvad der forener og adskiller intermediær filamenter (IF), mikrotubuli (MT) og actinfilamenter (F-actin). | lav skema (evt. fra Vanessa's lektioner)!! (ses side 51 i elitenoter) |
| Skriv organisation af de forskellige filamenter (intermediær filamenter) | Monomerer danner en coiled-coil dimer; dimererne associerer til tetramerer hvor N- og C-terminalerne af dimererne peger i forskellig retning. |
| Skriv funktion af de forskellige filamenter (intermediær filamenter) | o Har til hovedfunktion at sørge for cellens mekaniske stabilitet og holder cellerne sammen og fast til basalmembranen vha. hhv. desmosomer og hemidesmosomer. Cytoplasmiske IF: •Keratin i epithel •Neurofilamenter i nerveceller Kerne IF •Nuclear lamin |
| Skriv organisation af de forskellige filamenter (Mikro Tubuli) | MT’er består af dimerer bestående af 1 α- og 1 β-tubulin. -α er minus- og β er plusenden -β -delen har GTP bundet til sig som dephosphoryleres med tiden |
| Skriv funktion af de forskellige filamenter (Mikro Tubuli) | MT’er udgør kernen af cilier og flageller og gør disse i stand til at bevæge sig |
| Skriv organisation af de forskellige filamenter (actin filamenter) | F-actin samles af monomere (G-actin) som er polære. actin-filamenterne ligger uorganiserede langs cellens cortex (bark) og bestemmer plasmamembranens facon/mekaniske egenskaber.o Proteiner bestemmer hvordan F-actin ordnes i bundter eller netværk. |
| Forklar hvordan dynamisk ustabilitet fungere? | Mikrotubuli vokser i plus-enden mens minus-enden sidder fast i et γ-tubulin kompleks. MT’er vokser og krymper uafhængigt. stikord: en GTP-cap kan opretholdes i den voksende ende, GTP til GDP (krympning) |
| Forklar motorproteiners funktion | Proteiner som myosin og kinesin der bruger energi fra ATP-hydrolyse til at foretage konformationsændringer hvorved de kan flytte sig langs F-actin eller MT’er mens de ”holder fast” i organeller, eksempel muskelkontraktion. |
| Forklar rollerne for de forskellige dele af cytoskelletet i intracellulær transport | MT’er og F-actin fungerer som veje for motorproteinerne da de er polære |
| Forklar rollerne for de forskellige dele af cytoskelletet i celledeling | Mikrotubuli trækker kromosomerne fra hinanden under celledeling. IF’er udgør den nuclear lamina i kernen som opløses ved celledeling. F-aktin danner sammen med myosin II en kontraktil ring der deler cytoplasmaet (cytokinse) mellem de to datterceller. |
| Forklar rollerne for de forskellige dele af cytoskelletet i cellebevægelse | F-actin danner filapodia og lamellapodia, ”cell-crawling”, vha. F-aktin og motorproteiner kaldet myosin I MT’er udgør kernen af cilier og flageller disse er i stand til at bevæge sig vha. link-proteiner og motorproteiner |
| Beskriv hvordan actinforsamling og –adskillelse fungere |
Created by:
katjastroem
Popular Veterinary sets