click below
click below
Normal Size Small Size show me how
Kapitel 2
Histologiske metoder
Question | Answer |
---|---|
Beskriv lysmikroskopet | • Kondensor: frembringer lyskegle til objekt, sørger for fokus. • Objektet: forstørrer og projicerer et billede mod okularet • Okularet: forstørrer billedet yderligere og projicerer billedet på nethinden • Kan kun bruges til dødt væv. |
Hvilke begrænsninger har lysmikroskopet? | • Opløsningsevnen: ikke uendelig, bølgerne ændrer retning pga diverse forhindringer og man får flere lysende punkter • Objektivet: opsamling af info er begrænset (på et tidspunkt kan forstørre billedet uden at få flere informationer om vævet) |
Beskriv funktionen af TEM | • Transmission: at elektronerne passere gennem objektet. • Baseret elektron spredning |
Hvilke begrænsninger har TEM? | • Elektronstrålens ringe gennemtrængs evne, hvilket gør at der kun kan benyttes meget tynde vævsnit • Der gøres brug af høj vakuum der udelukker undersøgelse af levende væv. |
Hvad gør en katode? | Udsender elektroner (TEM) |
Hvad gør en anode? | Modtager elektroner, tillader passage af nogle elektroner gennem et hul på en metalplade. (TEM) |
Hvad er spændingsforskellen mellem katode og anode? | 40-200 kW (TEM) |
Hvilken funktion har kondensorlinsen? | Fokuserer elektronstrålen i objektplanet (TEM) |
Hvad gør objektivlinsen? | Danner objektet (billedet) (TEM) |
Hvad gør projektorlinsen? | Sørger for at det opnåede billede forstørres (TEM) |
Hvad er opløsningsevne? | • Det er den mindste afstand mellem to objektpunkter, der kan ses som to adskilte punkter af det pågældende objektiv • Er ansvarlig for kvalitet, klarhed og detaljer. |
Hvordan betegnes opløsningsevnen? | d=(0,61•lamda)/NA |
Hvad er forstørrelse? | • Forholdet mellem billedestørrelse og objektstørrelse i lineært mål. • Uafhængig af opl.evne. |
Hvad er den samlede forstørrelse? | Samlet størrelse ved multiplikation af okularforstørrelse og objektivforstørrelse. |
Nævn de enkelte trin for præparation af væv til lysmikroskopi | 1) Biopsi (der benyttes dødt væv) 2) Fiksering 3) Indstøbning og skæring 4) Farvning |
Hvad forstås ved biopsi? | Udtagning af en prøve fra det ønskede væv |
Hvorfor skal vævet fikseres? | Cellerne dræbes for at afbryde dynamiske processer hurtigt og fastholde struktur, der benyttes fiksativer (kemiske forbindelser der gør komponenterne uopløselige og krydsbinder dem). |
Beskriv skæring af væv | o Fikseret væv skal skæres i skiver (1-10µm) o Vævet skal være hårdt så der nemt kan skæres igennem (der anvendes oftest parafin, der kan også benyttes resiner til indstøbning) o Skæring sker bl.a. med mikrotom (kniv) eller ved frysesnit (fik |
Beskriv skæring af væv | Sker bl.a. med mikrotom (kniv) eller ved frysesnit (hvor fikseret/ufikseret væv bruges, det er en hurtig teknik og der kan benyttes levende væv) |
Beskriv farvning | De fleste farvestoffer anvendes i vandlig opløsning og væv skal afparaffineres (væv behandles med xylen til afklaring, hvor fedt/parafin ekstraheres) og derefter rehydreres rehydreres (ethanol erstattes med vand) |
Beskriv HE farvning | • Står for: hæmatoxylin + eosin • Hæmatoxylin: binder til basofilt materiale (RNA og DNA) og farver blåt • Eosin: binder til acidofilt materiale (cytoplasmatiske proteiner) og farver lyserødt/rødt |
Nævn de enkelte trin ved præparation af væv til TEM | • Fiksering • Dehydrering • Indstøbning (her benyttes epoxy-resiner eller plastmaterialer (akryl)) • Skæring (ultra mikrotom kniv) • Farvning (toluidinblåt) |
Hvad er freeze-fracture? | • Teknik til undersøgelse af væv ved TEM • Der benyttes syre til at fjerne væv, hvor kun platinreplika er tilbage til undersøgelse. |
Hvad er fordelene ved freeze-fracture? | Der behøves ikke indstøbnings- eller dehydrerings midler (i nogle tilfælde heller ikke kemiske fikserings midler). |
Beskriv trin for freeze-facture | 1) Lynfrysning af levende væv i flydende kvælstof 2) Væv anbringes i vakuum og kløves med kniv 3) Der benyttes platindamp på brudfladen, hvor der dannes et tyndt platinaftryk (replika), det ses ved kontrast som et aftryk. |
Hvad er formålet med histokemiske metoder? | For at fastslå lokalisationen af kemiske substanser i celler og væv. |
Beskriv acidofili og basofili | • Acidofili: der farves med sure farvestoffer der binder sig til positiv ladet vævstrukturer ved en ionbinding. • Basofili: der farves med basiske farvestoffer der binder sig til negativt ladet vævstrukturer ved en ionbinding. |
Hvad er metakromasi? | • Når farvestoffer undergår en forandring ved binding til den undersøgte væv. • Eksempler: toluidinblåt og thionin. |