Medicin og kirurgi
Quiz yourself by thinking what should be in
each of the black spaces below before clicking
on it to display the answer.
Help!
|
|
||||
|---|---|---|---|---|---|
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Tre typer: Prærenal(mest hyppig), renal og postrenal ÅRSAGER TIL prærenal | show 🗑
|
||||
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Symptomer | show 🗑
|
||||
| show | •Ikke tydelig årsag-biopsi fra nyren gn huden. Vævet undersøges bla i mikroskop.
•blodprøve:P-kreatinin og karbamid indhold stiger, urinstix -blod, hvide blodlegemer
•Urinundersøgelse
•Ultralyd:kan skille ml akut(stor nyre) og kronisk(formindsket)
🗑
|
||||
| show | •Fjernelse af nyresten, dialyse
•Ubehandlet vil døden indtræffe 1-2 uger efter.
•Præ: korrektion af dehydrering og kredsløbssvigt.
•Post: evt indlæggelse af blærekateter.
🗑
|
||||
| show | Ca. 50% af danskere vil få AMD-ændringer, og ca. 1/6 vil AMD-ændringer påvirke synet i større eller mindre grad.
Over 40000 danskere har registreret AMD.
Risikoen for AMD stiger med alderen.
Hvert år rammes ca. 3.000 danskere af så sværre forandringer
🗑
|
||||
| show | • AMD er en gradvis ødelæggelse på den del af nethinden der kaldes makula. Makula centrum af nethinden. Bruges til at stille skarp.
• Makula/den gule plet indeholder særligt mange tap-celler og er derfor god til at se farver.
• Arveligt
🗑
|
||||
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Tør AMD | show 🗑
|
||||
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Tør AMD symptomer og behandling | show 🗑
|
||||
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Generelt Symptomer | show 🗑
|
||||
| show | • Iltmangel Nye blodkar, men ikke holdbare blodkar, de er utætte og væske siver ud og ødelægger syncellerne I nethinden.
🗑
|
||||
| show | • opstår pludseligt. Vigtigste symptom er at man ser linjer som buende
🗑
|
||||
| show | • En scanning af nethinden og evt. undersøge nethindens blodgennemstrømning. En kontrastvæske sprøjtes ind i en blodåre og herefter fotograferer nethinden flere gange hurtigt efter hinanden.
• Se om kontraststoffet løber ud af utætte kar.
🗑
|
||||
| Urinvejsinfektion: Forekomst? | show 🗑
|
||||
| show | Hyppig vandladning, svie, smerte, ildelugtende urin, blod i urinen.
Differentialdiagnoser: klamydia.
Kan skyldes at man tørrer forkert.
Urinstik som undersøger for bakterie og hvide blodlegemer.
🗑
|
||||
| show | Somregel en blærebetændelse der spredes. Betændelse i øvre urinveje og nyrebækkenen (der hvor urinen samles inden den ledes hen til urinvejene).
🗑
|
||||
| show | Feber, kulderystelse, hovedpine, kvalme, smerter/dunkeømhed i flanker (ved håndtagene), evt samme symptomer som ved blærebetændelse. Skyldes e. Coli-bakterien
Antibiotika. Ved børn er hurtig behandling vigtig. Permanente skader på nyrene kan opstå.
🗑
|
||||
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Generelt Behandling/operation | show 🗑
|
||||
| show | Hjerte tilføres ilt via koronararterier. Der er 3 større kranspulsårerer. >fedt aflejring. Øget arbejde giver øget arbejdsbelastning, og ved forsnævringer kan hjerte ikke følge med. Ikke levere nok ilt svarende til behovet. Brystsmerter(angina pectoris)
🗑
|
||||
| show | Bypass:
• Vene fra benet, den ene ende sys i aorta, den anden til det væv som er iskæmisk. Man er også begyndt at anvende en arterie fra undersiden af armen.
• Hjerte-lunge-maskine bruges så hjertet ikke slår.
• Stort indgreb. Thoraks åbnes
🗑
|
||||
| show | • Røntgen – kontrast, KAG-undersøgelse, 30 minutter. (via katetar i anklen eller lysken, røntgen),
🗑
|
||||
| Bypass Kirurgi Risiko | show 🗑
|
||||
| Ulcus og Dyspepsi: Forekomst | show 🗑
|
||||
| Hvad er Dyspepsi | show 🗑
|
||||
| show | Ulcus er relateret til forekomsten af helicobacter pylori(bakterie).
Diagnosen mavesår anvendes ved ulcus både i ventriklen og i duoenum.
🗑
|
||||
| Hvad er Helicobacter pylori og hvilken funktion har i i forhold til Ulcus | show 🗑
|
||||
| show | Ja
🗑
|
||||
| Nævn 3 slags medicin der kan øge risikoen for Ulcus | show 🗑
|
||||
| hvorfor er tilstedeværelsen af mavesyre afgørende for udviklingen af Ulcus? | show 🗑
|
||||
| show | Hyppige: Smerter, dyspepsi eller blødning (sort afføring)
En del ulcera er symptomløse dvs. kun halvdelen af de patienter, der indlægges med blødende ulcus, har haft dyspepsi eller smerte forud for blødningen. Opkast (lignede kaffegrums)
🗑
|
||||
| Hvis dyspepsi er hyppigt forekommende hvad er symptomerne så? | show 🗑
|
||||
| Ved Bredt symptombillede: | show 🗑
|
||||
| show | Påvisning af helicobacter pylori:
Ved gastroskopi udtages ventrikelbiopsier til specialfarvning (gram negative) eller dyrkning.
Pusteprøve, hvor udåndingsluften analyseres
•Ved mistanke om ulcus er det gastroskop
🗑
|
||||
| show | Kompliktioner: Blødning, perforation (hul på mavesækken), stenose
•Diffentialdiagnose: crohn, kræft i ventrikle
🗑
|
||||
| show | Medicinsk behandling: symptomlindring og forebyggelse af tilbagefald og komplikationer
- HP positiv behandles med Eradikationskur bestående af protonhæmmere og antibiotika
- HP (negativ) behandles med syrehæmmende behandling i mindst fire uger.
🗑
|
||||
| show | •Primært voksne.
•80 pct. af den samlende gruppe af diabetikere - ca. 245.000 danskere.
•Ca. 245.000 har diabetes uden at vide det
•750.000 har forstadier til type 2-diabetes
🗑
|
||||
| Diabetes type 2 Årsag/ætiologi Kort 1 •Arvelig oforældre: 40 % øget risc oforældre: 70-80 % | show 🗑
|
||||
| show | •T2 u kendt koronarsygdom, m flere risikofak,, forhøj. risc f. hjerteinfarkt
•Polygen arv
oEn kombi af gener, har indvirk på fedmeudvik, insulinsek og insulinvirk, spiller vigtig rolle
•Indtaget energi, bliver i blodet=forhøjet blodsukker IKKE energi
🗑
|
||||
| Diabetes type 2 Symptomer kort 1 | show 🗑
|
||||
| show | •50% hjertepat, har t2 el. forstadier
•åreforkalkning skyldes bl.a. forhøjet bs
•forhøjet blodtryk
•Synsforstyrrelser
•Vanskelig heling af sår
•Øjenprob ca5% udvikler blindhed.
•Medfører bla hjerte, nyrer, øjne, Blodpropper, amputat. + tid. død
🗑
|
||||
| hvilken betydning har Eradikationsbehandlingen (kuren) haft? | show 🗑
|
||||
| show | Ingen patienter bliver opereret planlagt for ukompliceret ulcussygdom.
•Oftest benyttet ved komplikationer som blødning (uhæmmet) og stenose (sammenlukning).
•Perforation (gennemhulning) er en absolut operationsindikation.
🗑
|
||||
| Diabetes type 2 Diagnosticering kort 1 | show 🗑
|
||||
| show | 1.fysisk påvirkning: stråler, asbest
2.vira: papilloma virus, EBV
3.toxiner: røg, alkohol, aflatoxin, arsenik, betel cadmium
4.medicin: stilbøstrol, cytostatica
🗑
|
||||
| show | •Kost
•Motion
•Sol
•Alkohol
•Vaccination
🗑
|
||||
| show | Lokale: oknude, smerte, Blødning, hoste etc. afhænger af kræftens lokalisation
•Generelle: vægttab, træthed, nattesved, afhænger af tumorbyrde og væksthastighed
🗑
|
||||
| show | Undersøgelse ved læge (klinisk undersøgelse)
Blodprøver (tumormarkører)
Billeddiagnostik
Vævsprøve: Cytologi/histologi
Sentinel node: se hvilke lymfeområder der er involdveret, farvestof indsprøjtes nær tumor
🗑
|
||||
| Onkologi: Behandling | show 🗑
|
||||
| Behandlingsformer indenfor kræft | show 🗑
|
||||
| show | Akut leukæmi
chorionkarcinom (underlivskræft)
malingnt lymfom (Lymfeknudekræft)
testiscancer
Wilms tumor (nyre kræft)
🗑
|
||||
| show | •Diag stilles ved måling af bs: Hvis fastende bs er > 7 ved 2 målinger på 2 fsk dage, er diag sikker
o7,0 el > = dia
o6,0 el. < = dia udelukkes.
oml 6,0 & 7,0, sukkerbelastningstest (Oral Glukose Tolerance Test) fastende.
🗑
|
||||
| show | brystcancer
colorektal cancer (tyk eller endetarm)
kronisk leukemi
sarkom (muskel og bindevæv)
småcellet lungecancer
prostatacancer
🗑
|
||||
| show | Generelle:
kvalme og opkast
hårtab
knoglemarvstocicitet
slimhindeaffektion
vægttab
træthed
infertilitet
Akutte: smerter, allergisk shock, ekstravasation (vævskade)
🗑
|
||||
| Onkologi: Hormon behandling | show 🗑
|
||||
| show | •Insulin evt nødvendig.
•Pilleform ikke aktu
•Insulin - hurt og langv virkning
•Kolessænk medicin og btsænkende - Kan føre t hjertekarsygdom
•Måle bs og insulinins x mange dag
•Lære tegn på < > bs.
•Have sukker tæt, hvis bs for lavt.
🗑
|
||||
| Onkologi: strålebehandling Palliativ | show 🗑
|
||||
| Onkologi: mål med strålebehandling | show 🗑
|
||||
| Diabetes type 2 Behandling livstilsændringer | show 🗑
|
||||
| show | Hyppigst i 1-års alderen. 80% af børn har haft MØB. Forkøelse, slimhinden i mellemøret svulmer op. Kan tilstoppe øretrompeten. Risikoen er størst ved børn, da øretrompeten ikke er færdigudviklet.
🗑
|
||||
| show | . Væsken som produceres i slimhinden vil ikke kunne løbe væk, og dette skaber gode forhold for bakterier
sygdommen kan være arvelig
🗑
|
||||
| show | Infektion i slimhinden i mellemøret.•Smerte bliver værre når man ligger ned. Hørelse er ofte nedsat. Feber
🗑
|
||||
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Tre typer: Prærenal(mest hyppig), renal og postrenal ÅRSAGER TIL RENAL | show 🗑
|
||||
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Tre typer: Prærenal(mest hyppig), renal og postrenal ÅRSAGER TIL POSTRENAL | show 🗑
|
||||
| show | Sygdomshistorie og væske ud af øret/ørene.
•Børn vaccineres nu mod en bakterierne der kan give mellemørebetænde
🗑
|
||||
| Mellemøret, 3 knogler: hammeren, ambolten og stigbøjle Akut Mellemørebetændelse BEHANDLING | show 🗑
|
||||
| Kronisk Mellemørsbetændelse | show 🗑
|
||||
| show | er der tale om en betændelsestilstand i overfladeslimhinden, som beklæder den indvendige side af mellemøret
Ingen betændelsestilstand•Hyppigt hos børn. Hos voksne kan det opstå pga flyrejse
🗑
|
||||
| show | Væske i øret Tympanometri
spontan heling
IKKE antibiotika
🗑
|
||||
| show | Infektionssygdom som giver feber og influenza lignende symptomer
skyldes encellet paracit- plasmodium
🗑
|
||||
| show | 3-500 millioner regnes at blive smittet hvert år. Ca. 1 millioner dør. Primært udbredt i troperne. Afrika (80%), sygamerika og sydøstasien. 150-200 dansker rammes via importerede tilfælde.
🗑
|
||||
| Typer af malaria | show 🗑
|
||||
| show | Smitten bæres af hun-myg (i tarme og spytkirtler) – en speciel type, som endnu ikke kan leve i danmarks klima.•1-3 uger efter smitte er parasitten modnet i kroppen. Blodet leveren blodbanerne og invadere de røde blodlegemer
🗑
|
||||
| Malaria symptomer | show 🗑
|
||||
| Ubehandlet Malaria symptomer | show 🗑
|
||||
| Malaria Diagnose | show 🗑
|
||||
| Malaeia Behandling og forebyggelse | show 🗑
|
||||
| show | med Kloroin ved p. Ovale og P. Vivax malaria skal der efterfølgende behandles med primaquin. P. Falciparum er blevet svære at behandle i lette tilfælde gives peroral behandling med mefloquin eller malarone mens svære tilfælde beh. med kinin intravenøst
🗑
|
||||
| show | 10 pct. af den samlede diabetikergruppe - 25.000 danskere.
Stigende tendens.
🗑
|
||||
| Diabetes type 1 Årsager/ætiologi | show 🗑
|
||||
| Diabetes type 1 Symptomer kort 1 | show 🗑
|
||||
| Kronisk nyresvigt Ophopning af carbamid og andre stofskrifteprodukter.Kalk-fosforbalance, forstyrrelse af stofskifte.Kan påvirke andre organer. ÅRSAG | show 🗑
|
||||
| show | Tiltager gradvist: Først ved svær nedsat nyrefunktion ses symptomer.
- Hypertension (80%), træthed, nedsat appetit, kvalme/opkast, bleg hudfarve, åndenød, blødningstendenser, lav blodprocent, knogleproblemer. Krampe i fingrene (høj kalium), tør hud.
🗑
|
||||
| show | Lav hæmoglobin, høj p-kreationn (p:plasma, serum: hele blodet)
vækstforstyrrelser, syreforgiftning (HCO3-bikarbonat), forhøjet kalium og fosfat indhold, lav calium indhold, overhydreret.
🗑
|
||||
| show | Ny måde: GFR (glomerulær filtrations rate) bruges frem for kreatin
Grader: Normal: over 90, let nedsat: under 90, moderat: under 60, svært: under 30.
•Ved scanninger ses lille nyre (hvilket indikere at det er kronisk)
🗑
|
||||
| show | -Kost (ingen kalium)
-For lav blodprocent: EPO forskellige stof-bindere blodtryksnedsættende medicin -> forsinke udvikling og derved skåne
-Dialyse el. nyretransplation
-
🗑
|
||||
| Kronisk Nyresvigt Dialyse | show 🗑
|
||||
| show | Kun 200.000 er diagnostiseret
8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret 50 år
Hvert år opererer man ca 7500 personer med hofteproteser i DK
Mere end 10% af personer, der er ældre end 55 år, har slidgigt i knæleddene.
🗑
|
||||
| knæ og hofteartrose: Symptomer | show 🗑
|
||||
| show | smerter går ofte ned i knæet og lysken. Derfor mistænkes ogte knælidelse. Først påvirkes indadrotationen, så ekstension, fleksion og abduktion
🗑
|
||||
| show | indaddrejning, med tiden opstår ekstension og flektionsdefekt. gangen bliver besværet
🗑
|
||||
| knæ og hofteartrose: Diagnostisering | show 🗑
|
||||
| show | 1) Nedbrydning af brusken startes, væske ophobning. Kan diagnistiseres med MR-scanning eller kikkert.
2) Nedbrydning af brusken er mere betydelig, smerter og ledlyde kan høres. Kan ses på røntgen.
3) Brusken helt slidt ned. Hævelse. Dannelse af cyster
🗑
|
||||
| show | leddet vokses deformt, leddene er i kontakt med hinanden. der bør opereres et kunstigt led ind.
🗑
|
||||
| show | Ingen medicin kan kurere det, kun smertelindre
ikke medicinske behandlinger: vægttab, motion, kiroprakrik, kost, operation.
🗑
|
||||
| Diabetes type 1 Symptomer vedr nyrerne | show 🗑
|
||||
| Diabetes type 1 Symptomer ift kredsløbet | show 🗑
|
||||
| Hjernesvulster: Forekomst | show 🗑
|
||||
| Hjernesvulster: Symptomer | show 🗑
|
||||
| Hjernesvulster: Diagnosticering | show 🗑
|
||||
| Hjernesvulster: Behandling | show 🗑
|
||||
| Iskæmiske hjertesygdomme: Forekomst | show 🗑
|
||||
| show | Iskæmi (iltmangel
Iskæmisk hjertesygdom inddeles i akut koronarsyndrom og stabil angina pectoris.
🗑
|
||||
| Iskæmiske hjertesygdomme: Symptomer stabil angina pectoris (trykkende smerter) | show 🗑
|
||||
| show | - Hvilesmerter
- Kraftige smerter uden lindring ved hvile eller nitroglycerin
- kan medføre vævsdød i hjertemusklen (infarkt)
- Livstruende.
🗑
|
||||
| Iskæmiske hjertesygdomme: Diagnose stabil angina pectoris | show 🗑
|
||||
| Iskæmiske hjertesygdomme: Diagnose Akut Koronarsyndrom | show 🗑
|
||||
| show | Medicinsk:
Acetylsalicylsyre (mindsker tromboserisiko) (hjertenagnyl blodfortyndende)
- statin og blodtryksbehandling (mindsker progression i åreforkalkning)
antiaginøs behandling(anfaldsbehandling forebygge anfald)
🗑
|
||||
| Iskæmiske hjertesygdomme: Behandling stabil angina pectoris Kirurgi | show 🗑
|
||||
| show | Livsstilsændringer: Rygestop, vægttab og motion (KRAM – Kost, Rygning, Alkohol, Motion)
🗑
|
||||
| show | • Behandlingen bestemmes alt efter om der er tale om
- Ustabil angina pectoris og non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (NON-STEMI) (hjertemagnyl – ikke inversiv)
- ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) (PCI – inversiv)
🗑
|
||||
| show | symptomfrihed, høj livskvalitet, normal livslængde
Forhindre komplik som alvorlig hypoglykæmi(for lavt bs) eller hyperglykæmi(for højt bs)
Desuden reduceres forekomsten af senkomplik gn behandling(skader på nyrer, nerver, blodkar og øjne)
🗑
|
||||
| Diabetes type 1 Behandling Kan ikke kurreres Giver nedsat levetid på ca. 5-10 år. | show 🗑
|
||||
| show | Debut: 20-30 år
25000 danskere har sygdommen.
🗑
|
||||
| show | Colitis Ulcerose: Stigende tendens. Betændelsessygdom i endetarmen og nedre dele af tyktarmen og ofte hele tyktarmen.
Crohn: stigende tendens betændelse i mund til anus (typisk i ilium og collum. kan sidde alle steder arvævdanneæse og sår.
🗑
|
||||
| Diabetes type 1 Behandling - insulinchok | show 🗑
|
||||
| show | Hjernen/lokalisering
Frontallap: personlighed, demens, sprogforstyrrelser
Bageste del: synsfeltet
Temporallap: tale og sprogforståelse
Parietallap: sensitivitetsforstyrrelser
Fordeling af tumorceller:
tumor 1:1
2 cm 1:10
2–4 cm 1:100
>4cm 1:1000
🗑
|
||||
| show | •Ca. 33 mio lever med HIV.
90 % af disse i de fattigste dele af verden.
•DK: flest mænd der har sex med mænd og personer som har haft kontakt med personer fra HIV-områder. Ca, 250-300 hvert år med HIV – 50 med AIDS,
•HIV-1 (99%) og HIV-2
🗑
|
||||
| HIV/AIDS: Behandling | show 🗑
|
||||
| show | 1-4 af smittede, 50% akut feber,fra dag til uger.
Alm:Hævede kirtler,synkesmerte,rødme,mundsår,hovedpine, hududslæt.
Efter årrække:træthed, vægttab, diare.
Sen alvorlige infkt-(lungebetændelse)
Kronisk fase-mærker ikke symptomer.
🗑
|
||||
| HIV/AIDS: Ætiologi | show 🗑
|
||||
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Forekomst | show 🗑
|
||||
| show | •Skyldes slap fsinkter ved overgangen mellem mavesæk og spiserør.
•Mellemgulvsbrok Udposning af mavesækken ved mellemgulvsmusklen.
•Overvægt, uhensigtsmæssig kost inden sengetid, alkohol, tobak.
•Forøget tryk på maven (graviditet, forstoppelse)
🗑
|
||||
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Symptomer antomiske | show 🗑
|
||||
| show | •Der kan være betændelsesforandringer i slimhinden i den nedre del af spiserøret. Slimhinden kan også være helt normal.
• Flerlaget Pladeepitel erstattes af enlaget cylinderspitel med bægerceller. Dette kan give risiko for udvikling af cancer.
🗑
|
||||
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Diagnose | show 🗑
|
||||
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Behandling | show 🗑
|
||||
| show | •Ca. 50 % af 75-årige har uklar linse. Næsten alle i 80’erne.
•Kan dog også være medfødt.
•Grå stær er skyld i 48% af al blindhed i verden.
🗑
|
||||
| show | • Cellerne i linsen er som løg, nye celler ligger sig uden om linsen og de gamle celler ligger centralt i linsen. Med årene kan der komme uregelmæssigheder giver uklarhed.
🗑
|
||||
| Grå stær Årsag/ætiologi | show 🗑
|
||||
| Går stær Symptomer | show 🗑
|
||||
| show | •Mange vil gå til optiker, men optikeren vil ikke kunne hjælpe og man sendes videre til øjenlæge.
•Spaltelampe
•Pupillerne udvides med øjendråber man må ikke køre bil bagefter, virker i nogle timer.
•Ser efter uklar linse.
🗑
|
||||
| show | •Operation m lokalbedøvelse, 15-30 min
•Uklar linse fjernes. Linsekapslen bevares oftes. Ny linse indsættes-diepsien er målt fo rinden så d passer t øjet.
•Nogle gange ka d kunstige linse ik indsættes-Kontaktlinse el stærbrille ka istedet bruges
🗑
|
||||
| show | •Ny styrke eft operation.
•Få komplik-efterstår-uklarhed i linsekapslen
•95% får normalt syn el tilnærmelsesvis eft operation. Forkalkninger på nethinden ka skyldes de resterende 5%.
•Ulandene
•Øjet heler hurtigt.
Efter operation dryppes m øjendråber
🗑
|
||||
| HIV/AIDS: Diagnose | show 🗑
|
||||
| show | • 25000-30000, 1000-1500 er indlagte,
• Kvinders symptomer er mildere.
🗑
|
||||
| show | • Samtale og observation
• Måling af fysiologisk faktorer for at udelukke andre fysiske lidelser.
🗑
|
||||
| Skizofreni: Behandling | show 🗑
|
||||
| Skizofreni: Symptomer | show 🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Forekomst | show 🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme definition fire forskellige | show 🗑
|
||||
| show | • Forsnævrig af aortaklap.
• 3% forekomst hos patieneter over 75 år. 75% fører til operation. 3 gange som hyppigt hos mænd.
🗑
|
||||
| show | • Kun 2 medfødte flige, i stedet for 3. Eller hvor der sker forkalkning af en 3. Flig, f.eks. pga. Hypertension, rygning eller diabetes.
🗑
|
||||
| show | • Åndenød, Angina pectoris, ofte symptomfri.
• Hjertevægge fortykkes.
• Kan resultere i nedsat evne til at lede blod ud i kranspulsåren.
🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Diagnosticering v. Aortastenose | show 🗑
|
||||
| show | • Patienter uden symptomer bøs undersøges hver 1-2 år med ekkokardiografi.
• Svineklap til ældre og mekanisk klap til yngre. Blodfortyndende medicin, for at undgå den øgede risiko for blodpropper.
🗑
|
||||
| show | • Utæt aortaklap – tilbageløb under diastole. Kan ses i sammenspil til aortaatenose. Meget sjældenere end aortastenose.
• Skyldes ofte degenerering
🗑
|
||||
| show | -inflammation: betændelse uden bakterier
- Fortsat ukendt
- Tobaksrygning: Crohn forværres. stopning af tobaksrygning kan fremkalde symptomer
- arvelig
🗑
|
||||
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Symptomer Colitis Ulcerosa | show 🗑
|
||||
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Symptomer 2 Colitis Ulcerosa | show 🗑
|
||||
| show | Mavesmerter, vægttab, diarre i mere end tre måneder, ændret celleforandring. meget forskellige symptomer pga. forskellig lokalisering
Børn: vækstproblemer.
graden vurderes udfra vægttab, appetit, feber
begge giver symptomer på led, hud, øjne.
🗑
|
||||
| show | samme: blod i afføring, lav blodprocent
kikkertundersøgelse, blødning og betændelse. Biopsier
røntgen: kontrasttof
scanninger: tarmvægsfortykkelse. F.eks fistel
🗑
|
||||
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Behandling Crohn | show 🗑
|
||||
| show | Binyrebarkhormon, 5-ASA behandling
svær: operation
ingen overdødelighed
operation: fjernelse af syge dele.
🗑
|
||||
| show |
🗑
|
||||
| Trombosesygdomme: Forekomst A=ateriel T=trombosesygdomme | show 🗑
|
||||
| Trombosesygdomme: Hæmostase TC=trombocyt | show 🗑
|
||||
| Trombosesygdomme: Hæmostasens afslutning. | show 🗑
|
||||
| show | VTE kan optræde som dyb venøs trombose(DVT)- en blodprop i en dyb vene oftest i et ben, som helt eller delvist hindre blodets strømning
lungeemboli en blodprop der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til sidst lukker et blodkar i lungerne.
🗑
|
||||
| show | >50% i underekstremiteterne
0-20% i overekstremiteterne
Åreforkalkning - også kaldet aterosklerose - er den underlæggende mekanisme, der bevirker, at en blodprop dannes. En ældningsproces i karrene fører således til fedtaflejringer og forkalkninger.
🗑
|
||||
| show | venøse blodpropper er svære at diagnosticere eftersom at halvdelen af patienterne enten ikke har symptomer eller ikke har specifikke symptomer.
🗑
|
||||
| show | smerte og hævelse i ekstremitet (oftest ben)
hvis man har haft en blodprop, er der øget risiko for at få en ny
🗑
|
||||
| show | kvinder kan være atypiske.
akut åndenød,
- brystsmerter
- hjertebanken
- indertiden blodig opspyt
omkring 10% medfører døden.
🗑
|
||||
| show | formål med behandling: Smertelindring, forhindre lungeemboli, forhindre recidiv.
Til hæmning af trombedannelse anvendes » trombocythæmmende midler og » antikoagulantia.
operation (ballon) eller samme behandling som ved åreforkalkning.
🗑
|
||||
| show | Forebyggelse alle pt opfordres til daglig motion og sund kost. Mådeholdigt alkoholforbrug. rygestop
🗑
|
||||
| show | • Øgning af den totale slagvolumen.
• Medfører fortykkede vægge.
• Åndenød er hovedsymptomet
🗑
|
||||
| show | • Mislyd – både diastolisk og systole.
• Ved doppler-farve ses flow ned i ventre ventrikel.
• Kun operation ved symptomer
🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Definition | show 🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Årsag | show 🗑
|
||||
| show | • Funktionsåndenød, træthed.
• Øget slagvolumen (kraftigt stød højes) og blæsende mislyde.
🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Diagnosticering | show 🗑
|
||||
| show | • Kan behandles medicinsk -> vanddrivende, betablokker, blodfortyndende.
•Evt operation ved mitralring eller udskiftning af hjerteklappen
🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Mitralstenose Forekomst | show 🗑
|
||||
| show | • Venstre forkammer trykbelastes
•Hyppigste årsag er gigtfeber
🗑
|
||||
| Hjerteklapsygdomme Mitralstenose Diagnosticering | show 🗑
|
||||
| show | •Høj blodprop risiko – antikoagulations.
•Kan ved yngre vælge ballonudvidelse. Ellers klaperstatning.
•Ekkokardiografi: (ultralydscanning, hjertes bevægelser, struktur og tilbageløb), EKG
🗑
|
||||
| show |
Luftvejs obstruktion der ikke er fuldt reversibel.
🗑
|
||||
| KOL(Kronisk obstruktiv lungesygdom) Årsag/ætiologi | show 🗑
|
||||
| show | oDaglige symptomer: især åndenød
oProgresson til respirationsinsuffiens
oHyppige exacerbationer(forværring)
oSystematisk og sociale konsekvenser – dekonditionering, isolation, og vægttab
🗑
|
||||
| KOL(Kronisk obstruktiv lungesygdom) Diagnose | show 🗑
|
||||
| show | oAfholdelse af tobak
oMedicin der øger optagelsen af ilt.
🗑
|
||||
| show | o Anfalds vis åndenød
o Pibende hvæsende vejrtrækning
o Hoste og opspyt
o Trykken i brystet
o Symptomfri perioder
🗑
|
||||
| Astma Karakteristika | show 🗑
|
||||
| show | Inhaleret antagonist øger lumen (Muskelafslappende)
Histamin giver kløe og gene -> anvender antihistamin
Pretnison - for mange bivirkninger (afkalkning af knogler -fører til osteoporose)
🗑
|
||||
| show | • Præmature fødsel: mindst 3 uger før forventede termin (udgangen af uge 37)
o Terminen fastlægges 40 uger efter sidste menustrations første dag.
• Ekstremt for tidligt fødte: før uge 28
🗑
|
||||
| show | • 5% af alle fødsler.
Pga en umodet lever, vil ca. en trejdedel børn have gulsot, endnu flere af præmature børn har det.
🗑
|
||||
| Præmaturitet Ætoilogi/årsag | show 🗑
|
||||
| Præmaturitet Behandling, Hvad kan man gøre ved moderen for at stoppe fødslen | show 🗑
|
||||
| show | •Barn: Lagunahår, fosterfedt(hvidt lag), rødlig hud(underudviklet fedtlag), kranieknoglen ikke vokset sammen, øjnene er blå eller grå, umodne blodkar, nedsat hørelse
•Kuvøse-temperatur og overvåge åndedræt og hjerneaktion
🗑
|
||||
| show | •Højere risc for gulsot-skyldes forhøjet mængde af nedbrydningsprodukt af røde blodlegemer I blod. Frafiltreres normalt I leveren og udskilles til tarmene med galde.Ved kritisk gulsot kan koncentrat blive så høj kan give hjerneskade
•Modermælk via sonde
🗑
|
||||
| Præmaturitet Komplikationer | show 🗑
|
||||
| show | • Respirator eller C-pap (næsten det samme som peep)
• Tarme kan opstå betændelsestilstande som behandles med antibiotika eller operation. Vigtig med små posioner sonde, da mavesækken kun kan være på størrelse med en lillefingernegl.
🗑
|
||||
| show | • Opstår primært v ældre, pga skørt skelet. Gns alder 80.
• Ca. 10000 behandles. ¾ er kvinder (afkalker mere)
• Ca. Halvdelen oplever brud ved lårbenshalsen, den anden halvdel ses ved muskelfæstet i den øvre del af lårbenet
🗑
|
||||
| Astma: Diagnosticering | show 🗑
|
||||
| Allergi: Symptomer | show 🗑
|
||||
| Allergi: Ætiologi | show 🗑
|
||||
| Allergi: Behandling | show 🗑
|
||||
| show |
priktest, hudprøver, blodprøver, udåndingsforsøg.
🗑
|
||||
| Prostatakræft: Forekomst | show 🗑
|
||||
| Prostatakræft: Årsag | show 🗑
|
||||
| show | 1) er sygdommen lokaliseret, udelukkende i prostatakirtlen
2) er sygdommen spredt lokalt, kæft voksen uden for kirtlen
3) endelig kan der være metastaser, der speder sig til organer eller lymfeknuder.
🗑
|
||||
| show | Slap urinstråle. Statsbesvær. Fornemmelse af at blæren bliver helt tømt ved vandladningen. Hyppig vandladning om dagen. Natlige vandladninger. Efterdryp. Vandladningstrangen melder sig pludselig og kraftigt, så kraftig at nogen ikke når på toilet.
🗑
|
||||
| Prostatakræft: ydereligere symptomer | show 🗑
|
||||
| Prostatakræft: Diagnose | show 🗑
|
||||
| show | 1) helbredende kræft (operation) udelukkende i prostata 2) lindre/mildne sygdommen - sygdommen udvikles langsomt og oftes i sen alder.
🗑
|
||||
| show | •patienten k ik støtte på benet, el benet ligger drejet forkert. Indlægges akut ortoafdeling
•V revne i lårbenshalsen kan patienten gå,vil opleve store smerter. Frakturen kan åbne sig efter 2-3 uger
•Benet er forkortet
•musklerne trækker det op.
🗑
|
||||
| Hoftenær fraktur forebyggelse | show 🗑
|
||||
| Hoftenær fraktur Diagnosticering | show 🗑
|
||||
| show | • Operation. Ved muskelfætet: Skinne på lårbenshalsen. Under kuglen: delposte Potese – både skålen og kuglen skal skiftes. Potese gør at bevægeligheden er dårlig.
• Marvsøm: skaftet
• Gigt -> flere dele skiftes.
• Benene kan ikke ligges på kors osv.
🗑
|
||||
| Maniodepressiv Definition | show 🗑
|
||||
| Maniodepressiv forekomst | show 🗑
|
||||
| show | • socialt netværk dårligt.
• Varrighed meget forskellig ved ubehandlet, uger til år.
• Sværhedsgraden meget forskellig.
• Den unipolære depression(kun depressiv)mest hyppig v kvinde.
🗑
|
||||
| Maniodepressiv Symptomer v depri fase | show 🗑
|
||||
| maniodepressiv Symptomer v. mani fase | show 🗑
|
||||
| show | • halvdelen rammes af misbrug.
• Familie og venner sammenlivsproblemer hvis der ikke modtages behandling
🗑
|
||||
| maniodepressiv Diagnose | show 🗑
|
||||
| show | • Medicinsk, akut og forebyggende serotonin
• Indlæggelse kan være nødvendig, hvis selvmordsrisikoen vurderes stor.
• 15-20% begår selvmord
• Lettere tilfælde kan behandles med samtalebehandling. Inddragelse af pårørende kan være nødvendig.
🗑
|
||||
| Maniodepressiv Behandling - elektrochok | show 🗑
|
||||
| Allergi: Forekomst | show 🗑
|
||||
| show | AOM akut mellemørebetændelse. er mellemøre-effusion og hurtig indsætning af et eller flere tegn på inflammation i mellemøret som oralgi, otoré, feber eller irritabelt barn.
🗑
|
||||
| show | sten<6mm passere selv
urinleder afslappende middel. JJ kateter, nyrestensknuser, kateter
🗑
|
||||
| show | 10% af alle mænd, 5 % af alle kvinder
🗑
|
||||
| show | Røngten, Ultralyd ofte ved tilfælde. CT scanning. Anvender kontrastvæske.
🗑
|
||||
| Lungekræft Årsag/ætiologi | show 🗑
|
||||
| Lungekræft symptomer kort 1 | show 🗑
|
||||
| Lungekræft Symptomer kort 2 | show 🗑
|
||||
| Lungekræft Diagnosticering | show 🗑
|
||||
| show | o Kemoterapi
o Stråler
o <1/4 kan opereres.
Er patienten operabel?
• Frisk nok
• Virker den anden lunge
o Kræften spreder sig hurtigt til lymfeknuderne.
o Ved mistanke om cancer i lymfeknuderne tages de ud til test.
🗑
|
||||
| Mellemørebetændelse: Hvad er SOM, AOM, | show 🗑
|
||||
| Hjerteinsufficiens | show 🗑
|
||||
| Hjertearytmi: Hvad er det? | show 🗑
|
||||
| Hjertearytmi: Forekomst | show 🗑
|
||||
| show | Årsagen til en hjerterytmeforstyrrelse er ikke altid oplagt, og ikke i alle tilfælde finder man en forklaring. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, kan det i sig selv udløse en hjertearytmi.
🗑
|
||||
| show | forsnævring eller utæthed i en eller flere hjerteklapper, eller hvis dit blodtryk er for højt. Endelig kan stofskiftesygdom eller sygdom i andre organer, som ikke direkte har noget med hjertet at gøre, f.eks. en febertilstand eller andet, belaste kroppen
🗑
|
||||
| Hjertearytmi: skader på det elektriske system | show 🗑
|
||||
| Hjertearytmi: Tilstande som medføre arytmi | show 🗑
|
||||
| show | Nyresten er tit uden symptomer og opdages tilfældigt. Det typiske er dog smerter, som især kommer, når en sten passerer fra nyren til blæren. Det er voldsomme smerter, som begynder i nyreregionen og stråler mod skridtet. blod i urinen.
🗑
|
||||
| Nyresten: Årsag | show 🗑
|
Review the information in the table. When you are ready to quiz yourself you can hide individual columns or the entire table. Then you can click on the empty cells to reveal the answer. Try to recall what will be displayed before clicking the empty cell.
To hide a column, click on the column name.
To hide the entire table, click on the "Hide All" button.
You may also shuffle the rows of the table by clicking on the "Shuffle" button.
Or sort by any of the columns using the down arrow next to any column heading.
If you know all the data on any row, you can temporarily remove it by tapping the trash can to the right of the row.
To hide a column, click on the column name.
To hide the entire table, click on the "Hide All" button.
You may also shuffle the rows of the table by clicking on the "Shuffle" button.
Or sort by any of the columns using the down arrow next to any column heading.
If you know all the data on any row, you can temporarily remove it by tapping the trash can to the right of the row.
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Created by:
839744409
Popular Medical sets